Enhedslisten ude af budgetforhandlingerne i Svendborg

Pressemeddelelse 23. september 2016

Enhedslisten ville ikke spare 16 mio. kr på velfærd, kultur og miljø og er derfor ude af budgetforhandlinger i Svendborg Kommune, hvor alle øvrige partier deltager i budgetforlig.

 

Jesper Kiel, Enhedslistens gruppeformand siger:

– Vi er glade for at det lykkedes, at fjerne halvdelen af besparelserne i aftalen, hvor vi gik uden om borgmesteren. Den aftale står ved magt. Men det er ikke lykkedes os at få nedbragt omfanget af nedskæringer yderligere, så der skal fortsat spares 16 mio. kr.. Vi mener sagtens man kunne finde besparelser gennem at spare på eksterne konsulenter, færre nye anlæg og en optimering af bygningsmassen. Helt grundlæggende mener vi også, at besparelserne skyldes, at man har hevet 15 mio. kr. op af kommunekasse til DGI-landsstævne i 2021. Det var helt uansvarligt og ender nu med nedskæringer.

 

Susanne Gustenhoff Enhedslistens medlem af Udvalget for Børn og unge siger:

– For os var det vigtigt, at lukning af Juniorklubben blev taget ud af 

sparekataloget, det tegner til at lykkes nu da besparelsen på børn og unge er halveret fra 12 til 6 mio. kr. Det er dog vigtigt af få med, at der stadig skal spares mange penge på kommunens børn. F.eks skal man huske på at pengene til bedre normering i daginstitutioner på 2,3 mio. kr. er røget lige i kommunekassen. Så der bliver færre voksne tage sig af kommunens børn. Det er uansvarligt at spare så meget på børneområdet, det er vores vigtigste investering i fremtiden!