Minister snakker uden om i sag om gratis busser for parkeringspenge i Svendborg

Pressemeddelelse 17. August 2011

Enhedslisten har fået opbakning i byrådet til et forslag om at bruge penge fra den betalte parkering i Svendborg til at gøre de lokale busser gratis årets sidste måneder. Det sker efter at regeringen med en ny lov vil inddrage overskud fra betalt parkering til statskassen. Enhedslisten har rejst sagen i Folketinget med et spørgsmål til trafikministeren. Ministen har svaret, men Enhedslistens byrådsmedlem i Svendborg, Jesper Kiel mener ministeren snakker uden om.

– Vi vil gerne flytte trafik fra biler til busser, men han svarer reelt set ikke på om vi kan fradrage udgiften til gratis busser, inden nedsættelsen af statstilskuddet beregnes. Vi må i Svendborg Kommune fastholde, at vi vil indsende en formel ansøgning, så vi kan få et helt klart svar. Men jeg håber da også, at der snart kommer et valg og en ny trafikminister, som vil se velvilligt på vores forslag, udtaler Jesper Kiel, der også er den lokale folketingskandidat for Enhedslisten.

Enhedslisten rejste forslag om at bruge penge fra den betalte parkering til gratis busser i Udvalget for Milkø og Teknik og forslaget er nu også indstillet af et flertal i Økonomiudvalget til byrådsmødet 30. August.

Se ministerens svar >>

Referat fra miljø og teknik 8. august 2011 >>

Referat fra økonomiudvalgsmøde 16. august 2011>>

Læserbrev i Fyns Amts Avis 13. August 2011
Sund fornuft at flytte trafik fra biler til busser