Kommunernes tildelinger må fastfryses og kulegraves

Det er kommet frem at gevinsten fra udligningsreformen for flere fynske kommuner er forsvundet. For Ærø, Langeland og Svendborg er et forventet plus endt med minus eller ingenting. Hvis det er rigtigt så må kommunernes tilskud fastfryses på det niveau der lå til grund for udligningsreformen, og dermed sikre den tiltænkte effekt , mener Enhedslistens Byrådsmedlem i Svendborg Jesper Kiel. Han opfordrer samtidigt partierne på Christiansborg til,  inden tildelingen for 2014,  at få kulegravet kriterierne for kommunernes tildeling .

Pressemeddelelse 10. August 2012

– De tal jeg har set fra Svendborg Kommune rejser kraftig tvivl om udligningsreform får den tilsigtede effekt. Det er naturligvis ikke acceptabelt. Det er tilsyneladende ikke muligt for ministeriet at levere en konsekvensberegning for udligningsreformen, som stemmer overens med resultatet bare et par måneder senere. Det er utroværdigt! Derfor ser jeg ikke anden løsning end at fastfryse kommunernes tilskud på det niveau, som lå til grund for udligningsreformen i et år og så bruge det år på at gennemgå samtlige kriterier. De tal jeg har set fra Svendborg Kommune tilbagefører fx 172 mio. til Københavns Kommune alene på kriteriet “Familier i bestemte boligtyper”. Hvis den udvikling forsætter ender udligningsreformen i løbet af få år med den modsatte effekt af den tiltænkte, forklarer Jesper Kiel om baggrunden for sit forslag, som han vil fremføre overfor sine partifæller på Christiansborg. 

Se også kl.dk: Minister skal forklare talforvirring