Nyt forslag: Havneby – hvor byen møder havn

Enhedslisten har opstillet et nyt alternativ for havnen, hvor arbejdspladser bevares og hvor havn og by mødes. Forslaget blev stillet på mødet i Økonomiudvalget, hvor det fik opbakning fra de Konservative. Byrådet træffer principbeslutning om havnens fremtid på byrådsmødet 28. august 2012

Af Jesper Kiel, byrådsmedlem for Enhedslisten – 22. august 2012

Forslaget er stillet af Enhedslisten, men er tænkt som et scenarium, der kan samle bredt for at skabe samling om at sikre de nuværende arbejdsplader samtidigt med at der åbnes nye muligheder for erhverv og byudvikling.Et tredje scenarium

Byen og havnen er i oplægget til principbeslutning for Svendborg Havns blevet til to størrelser, der udelukker hinanden. Der er behov for et scenarium, som gør byen og havnen til hinandens forudsætninger i et nyt scenarium: Havnebyscenariet.  

Forslag:

BY MØDER HAVN       HAVNEBY

Svendborgs særlige attraktion

Oplevelsen af Svendborg Havn, som et levende sted med skibe, havneaktivitet, færger og maritimt miljø er centralt for at havnen er en attraktion for både byens borgere, besøgende og turister. Denne særlige atttration ,hvor havnen adskiller sig fra de store erhvervshavne og fra de nedlagte havne med boligområder, skal styrkes.

De områder som i dag adskiller byen og havnen skal udvikles så byen møder havnen. En havn som fortsat skal være aktiv. Dermed skal Svendborg ganske simpelt være havneby og dyrke dette.

Industri og havneerhverv skal samles og sikres

De aktiviteter der idag er på havnen skal koncentreres, for give plads til nye aktiviteter. Derfor skal området ved Nordre Kaj og det gamle godsbane areal frigøres for industri og åbnes op for andre erhverv langs havnen i kombination med boliger nær havnen – men ikke på havnen. Der skal findes en ny placering af FAFs oplagringshal i dette område og Petersen og Sørensen skal tilbydes en løsning, hvor alle aktiviteter samles på Frederiksøen. Derved er de store industrielle virksomheder samlet på FAF/DLGs nuværende placering og kajen overfor på Frederiksøen med det tilstødende område ved flydedokken.


FAF/DLGs oplagringshal på Nordre Kaj flyttes til en anden placering

Miljø sikres gennem planlægning

Miljøforhold gennemgås med henblik på dels sikre støjdæmpning m.v. på virksomhederne og dels at placere virksomheder, som ikke er så miljøfølsomme i overgangszonen mellem havn og kontorer/boliger. Nye bygninger i overgangszonen planlægges, så de kan virke som støjdæmpende foranstaltning og skærme af mellem den aktive havn og byen.

Frederiksøen åbnes delvist for nye erhverv

Den bageste del af Frederiksøen forbeholdes motorværksted, flydedok og værftsvirksomhed. Der åbnes op på kajen overfor Maritimt Center for nye ikke-havnerelaterede erhverv. Denne kaj åbnes op og omdannes til attraktivt omåde med fri adgang. De gamle værftsbygninger med nye aktiviteter bibeholdes og skærmer af mod værftsaktiviterne bagved. Dette nye område vil samtidigt kunne fungere som et vindue til det bagvedliggende værftsområde.


Værftets gamle bygninger med kantine, maskinværksted, tømrerværksted m.m. åbnes for nye aktiviteter

Boliger som en afpasset del af byudviklingen

Der indpasses boliger i området langs Jessens Mole og på det gamle godsbaneareal. Boligerne placeres ikke i først række mod havnen. Der findes gode muligheder for boliger tæt ved havnen uden at de kommer tættere på end de boliger, der allerede findes nær havnen. Områderne skal have karakter af by med blandet bolig, butikker og erhverv. Det skal ikke fremstå som boligområde.

Erhvervshavn sikres

Gods på skibe er fortsat vigtig at holde fast i for, at Svendborg fremadrettet kan få gods ad søvejen. Som en vigtig del af kommunens klimahandlingsplan skal CO2-udslippet nedsættes for transportsektoren, det kan ske blandt andet ved at flytte gods fra lastbiler til skibe. Det eksisterende område afpasses til det reelle behov og der skal arbejdes med at sikre miljømæssigt bedre løsninger så skibene, se de fx får eletricitet fra land istedet for at bruge skibenes hjælpemotorer.

ANVENDELSE       HAVNEBY

 

ADGANG    HAVNEBY

I havnebyscenariet bliver dele af Frederiksøen åbnet op, hvor kajen overfor Maritimt Center kan blive en attraktiv del byen, samtidigt med at der forsat fra tid til anden kan ligge skibe ved kaj. Der åbnes samtidigt op for at man kan få et kig ind til industriområdet.

Samme muligheder åbnes på Nordre Kaj, hvor der frem til FAF/DLG arbejdes med gøre området til et åbent område, hvor havnen møder byen og hvor der vil være nye adgangsveje, som forbinder nye områder med byudvikling med havnen.

På kajen ved FAF/DLG forsætter adgangen som i dag, hvor der ind i mellem er spærret for adgang, når der lodses gods. Området omkring dokken på Frederiksøen vil som i dag være friholdt for offentlig adgang. 

Bilag Størrelse
Et tredje scenarium.pdf 2.05 MB