Økonomiudvalget sagde nej til løbende opfølgning på akutjob

 

Pressemeddelse 24. januar 2013

Enhedslisten undrer sig over at Økonomiudvalget ikke ønskede en opfølgning på, om de udfaldstruede rent faktisk bliver ansat, når kommunen fremover opslår alle relevante jobs i kommunen som akutjob. På mødet 22. januar godkendte økonomiudvalget Enhedslistens forslag om flere akutjobs i Svendborg Kommune, men forslaget om at der månedligt skulle laves en oversigt over effekten for de langtidsledige blev afvist af de øvrige partier: Socialdemokraterne, SF, Liste T, Venstre og Jørgen Lundgaard.

– Det virker mærkeligt, når man på den ene side gerne vil gøre en indsats for flere akutjobs, men man vil ikke dokumentere om vi rent faktisk redder nogen fra at miste dagpengeretten, udtaler en forundret Jesper Kiel, som repræsenterer Enhedslisten i økonomiudvalget

Enhedslisten vil følge situationen nøje på trods af byrådet modvilje og vil rejse nye forslag, såfremt kommunens akutjob tiltag ikke virker. 

 Referat fra møde i Økonomiudvalget 22. januar 2013