Enhedslisten Svendborg har sat holdet til kommunalvalget 2013

Pressemeddelelse 17. marts 2013

Generalforsamlingen  i Enhedslisten Svendborg 16. marts valgte 13 kandidater til kommunalvalget d. 19  nov.

Som spidskandidat blev valgt Enhedslistens nuværende byrådsmedlem Jesper Kiel som håber at følgeskab af flere fra Enhedslisten efter kommunalvalget:

– Vi går efter at vinde 3-4 pladser og vil sætte fokus på at få rettet op på velfærden efter flere års nedskæringer, sætte gang i klimaindsatsen, som står i stampe og vi vil have en udvikling så Svendborg by møder en levende havn. Havnen skal bevares med arbejdspladser, liv og sjæl fortæller Jesper Kiel om nogle af Enhedslistens mærkesager. 

Se listen her: Enhedslistens kandidater til kommunalvalget 2013


Susanne Gustenhoff satser på at blive et af Enhedslistens nye ansigter i byrådet

I toppen af kandidatlisten finder man som nummer to Susanne Gustenhoff, der arbejder som fællestillidsrepræsentant for pædagogerne i Svendborg Kommune. Nummer tre  er Gonzalo Carrillo, som var stedfortræder i byrådet gennem tre måneder i 2012. Nummer fire er Steven Legêne. Han har været en af de faste aktivister på Anstændighedens Plads, hvor Syg i Svendborg gennem nu to år har protesteret mod kommunens behandling af syge borgere.

Enhedslisten åbner mulighed for at supplere listen med flere kandidater frem til sommerferien.