Der skal fortsat være plads til havnens virksomheder

Enhedslisten er med til at rejse forslag i byrådet 27. august, som skal sikre at havnens virksomheder ikke bliver presset ud af boligbyggeri på havnen. Forslaget forsøger at sikrer flertal til en kursændring, efter af Venstre har bevæget sig i retning af det forslag til udvikling på havnen som Enhedslisten foreslog som kompromis.

Forslaget 27. august 2013

Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti og Bjarne Hansen ønsker følgende behandlet på byrådsmødet: Ændring af beslutninger om Svendborg Havn

Baggrund

Der er behov for at tilrette den principbeslutning, som byrådet vedtog 28. au-gust 2012 under betegnelsen ‘Maritim Byhavn’. Den oprindelige beslutning skal bringes i overensstemmelse med de mange indkomne ændringsforslag, der by-gger på indsigelser fra borgere og virksomheder.

Forslag:

  • Det nuværende erhvervsliv omkring havnen bevares og samtidig gives mulighed for at udvikle sig. Dette indebærer at administrationen forhandler med virksomhederne om at forlænge lejekontrakterne, således at de kan få investeringssikkerhed på lidt længere sigt.
  • At virksomheder inden for tunge erhverv får mulighed for at etablere sig på Frederiksøen.
  • At der samtidig sikres plads på godsbaneareal og tilstødende havneom-råde til maritime uddannelsesinstitutioner.
  • At der på de øvrige havnearealer skabes mulighed for at etablere virk-somheder, som ikke er direkte havnerelaterede.

At boliger ikke må placeres, så de virker begrænsende for produktions- og andre erhvervsaktiviteter med tilknytning til havnen. Dette sikres blandt andet ved, at planlægningen respekterer tidligere støjmålinger, når og hvis der udlægges arealer til boligbyggeri.

Bilag

Forslag til byrådsbeslutning

Hermed foreslås at byrådet beslutter: At det den 28. august 2012 vedtagne forslag om en ‘Maritim Byhavn’ revideres således, at den oprindelige beslutning bringes i overensstemmelse med de mange indkomne ændringsforslag, der bygger på indsigelser fra borgere og virksomheder. Dette indebærer:

  • At det nuværende erhvervsliv omkring havnen bevares og samtidig gives mulighed for at udvikle sig.
  • At virksomheder inden for tunge erhverv får mulighed for at etablere sig på Frederiksøen.
  • At der samtidig sikres plads på havnearealerne til maritime uddannelses-institutioner.
  • At der på de øvrige havnearealer skabes mulighed for at etablere virk-somheder, som ikke er direkte havne-relaterede.
  • At boliger ikke må placeres, så de virker begrænsende for produktions- og andre erhvervs-aktiviteter med tilknytning til havnen. – Dette sikres blandt andet ved, at planlægningen respekterer tidligere støjmålinger, når og hvis der udlægges arealer til boligbyggeri.

På vegne af Foreningen til Bevaring af Svendborg Havn Med venlig hilsen Jørgen H. Frederiksen .