Enhedslisten vil hjælpe kommunale køkkener med at omlægge til økologi

Pressemeddelse 8. august 2013

Fødevareministeriet har oprettet en task force, som skal hjælpe offentlige køkkener med at købe mere økologisk og lokalt. Det skal Svendborg Kommune benyttes sig af foreslår Enhedslistens Jesper Kiel på mandagens møde i Udvalget for Miljø og Teknik. 

– Der har været arbejdet med at indkøb af økologi og helst lokalt produceret, men det er strandet indtil videre. Nu er der tilbud om at få hjælp til at sætte de i gang – så er det jo bare at benyttes sig af det. Jeg ser store perspektiver i at kommuner satser på at købe lokale økologisk fødevarer, det vil skabe flere lokale arbejdspladser og forbedre mijøet og sundhed forklarer Jesper Kiel og forslaget.

Forslag til mødet i Udvalget for Miljø og Teknik
Omlægning til lokale produkter og økologi i kommunale køkkener

Baggrund
Lokale og økologiske fødevarer skal i højere grad være i fokus, når kommuner og andre offentlige institutioner køber ind til deres køkkener. Derfor har Fødevareministeriet afsat 17 millioner kroner til en task force, som skal sikre grønne indkøb i offentlige køkkener i 2013-2016.

Ideen om Task Force Fødevareudbud er udviklet af Økologisk Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Københavns Madhus og Madkulturen som har erfaret, at der er behov for hjælp og rådgivning til de indkøbsansvarlige og til udbudsjuristerne i landets kommuner.

Svendborg Kommune vil gerne bidrage til at kommunens køkkener omlægger til økologi og lokale produkter og vil derfor gøre brug af Fødevareministeriets task force.

Forslag

– administrationen indbyder alle kommunale køkkener, indkøbsansvarlige og selvejende institutioner til workshop eller temadage for at sætte gang i at der omlægges til økologi, med fokus på at efterspørge lokalt producerede fødevarer, med hjælp fra Fødevareministeriets task force.

Bilag:
Fødevareministeriets task force