Tale af Gonzalo Carrillo – Chilensk flygtning til Krystalnatsdemonstrationen 9. nov. 2013
1. Del – om syndebukke
Den 9. november 1938 for 75 år siden, Indledte Tyske SS tropper og nazi-aktivister en nøje planlagt aktion mod jøderne. Næsten 100 jøder blev dræbt, tusinder blev mishandlet, 7500 jødiske forretninger blev ødelagte og 267 synagoger blev sat i brand. Gestapo tog 25.000-30.000 jødiske mænd til fange og sendte dem til kz-lejre. Historiens værste folkedrab var i gang.
Derfor mindes vi dagen i dag – Aldrig mere krystalnat!
Og ja vi forkaster folkedrab, og ja vi forkaster dæmoniseringen af andre folkeslag og ja, vi forkaster marginalisering og raceadskillelse, for vi lever i et demokratisk og civiliseret samfund.
Der går en motorvej fra Svendborg til Odense.
Har nogen lagt mærke til det stigende antal lastbiler med østeuropæiske nummerplader, som kører på de danske motorveje?
Ja, de kører jo som en brækket arm og er garanteret skyld i de fleste ulykker, de tager også vores arbejde.
Har i også lagt mærke til det stigende antal østeuropæiske tyvebander som kommer hertil og laver togter, som stjæler fra os?
Det forlyder også at vi bliver invaderet af østeuropæiske prostituerede…
Danmark har ultimo oktober 2013 en arbejdsløshedsprocenten på 5,7 %
Spaniens seneste arbejdsløshedstal viser, at de er kommet over de 25 % og at ungearbejdsløsheden er nu på over 50 %. Mange spaniere søger til Latinamerika i jagten på en bedre tilværelse.
Når østeuropæere kommer til Danmark, når spanierne tager til Latinamerika, når afrikanerne sætter livet på spil for at komme til Europa, gør de det nok af en grund.
Tag aldrig fejl af en ting. Ingen vil, med sin gode vilje, forlade sin familie, sine børn, sine venner, sit land blot for at søge lykken. Når nogen gør det alligevel, er det fordi, det er den sidste udvej ud af fortvivlelsen, ud af elendigheden, ud af fattigdommen.
Derfor skal vi mindes Krystalnatten, for ikke at blive forrådt af den frygt og angst denne krise har kastet af sig.
Vi skal mindes Krystalnatten for ikke at blive forrådt til at gøre andre folkeslag, religioner eller minoriteter til syndebukke for forhold, de kun er et symptom på.
2. Del – om mistro – den forklædte syndebuk
Vores velfærd er under pres. Derfor skal den beskyttes.
Vi beskytter den ved at lave love, retningslinjer og handleplaner. Vi fortolker loven og anvender retningslinjer, så de passer med virkeligheden. Virkeligheden, der imod, den skabes i vores sind.
Socialt bedrageri presser vores velfærd. Danmark snydes for mellem 7 og 12 mia. kr. siger KMD, selv samme firma tilbyder it-løsningen til at modvirke socialt bedrageri. Borgene kan kontrolleres digitalt, dvs. samkøring af registre, eller ved anonym borgerpligt, dvs. ved at angive hinanden.
Det er åbenlyst, at dem som mindst har, er mest i søgelyset. Vi kan ligefrem begynde at tegne et billede af dem som virkelig ødelægger velfærden for os andre. Det kunne også være at den sygdom de har, er det pure opspind. Det er jo attraktivt at side på sofaen eller i sengen og spille syg mens man beriger sig på fællesskabets bekostning. Derfor skal de testes, kontrolleres og testes på ny…
Vi kunne jo også sætte et skilt udenfor deres dør, så vi alle kan holde øje om de snyder…
Aldrig mere Krystalnat!
Kampen mod socialt bedrageri intensiveres, ved hjælp af mere kontrol af en bestemt befolkningsgruppe. De udsatte, den enlige mor, den psykisk syge, de udstødte, dem som har svært ved at føle sig som en del af fællesskabet, de anderledes.
Dermed skubber vi til eksklusionen, marginalisering, til syndebukke. Og endnu engang forrådes vi til at tro at de er grunden til at velfærden er under pres.
Samtidig et andet sted i skattely-Europa, Schweiz, Luxembourg, Andorra og jeg kunne blive ved…
Aldrig mere Krystalnat!
Vi kan ikke tage for givet, at det ikke vil ske igen, men vi kan kæmpe for at det ikke sker.
Vi skal huske på, at nationalsocialismen tager sit udgangspunkt i en tid med recession, depression, arbejdsløshed og social polarisering. Nationalsocialismen satser på den lille mand, på velfærden og udpeger velfærdens fjender. Den skaber en nationalfølelse og holder fast i kulturens overlegenhed og endnu engang peger den på, minoriteter som vil ødelægge vores uskyldige og ophøjede kultur.
På samme måde kan den nuværende krise udnytte vores angst for at miste vores sociale status og sociale sikkerhed til at finde afløb i at dæmonisere andre marginaliserede grupper.
Aldrig mere krystalnat betyder derfor en styrkelse af fællesskabet, solidaritet, inklusion og omsorg.
Vi skal sørge for at skabe et solidarisk samfund, hvor vi tror på medborgerne, hvor vi ikke er mistroiske overfor hinanden, hvor folk kan føle sig trygge i deres sociale sikkerhed, ved f.eks. at borgere som er syge tages alvorlige, at folk sikres arbejde, at folk ikke falder ud af dagpengesystemet, at psykiske syge får samme behandling og udredning som andre, at etniske minoriteter får anerkendt deres kultur, religion og sprog. At vi er ydmyge overfor hinanden, naturen og denne jord – som blot er til låns.
Efterskrift
Så kom krisen…
Som Ikarus, som konen i muddergrøften må vi i dag leve med den bitre smag og vished om, hvad vores grådighed, vores umættelige trang til at føle os overlegne, vores forfængelighed, vores arrogance overfor livet og denne jord – har ført os til.
Mens mere blev til mere og alt skulle blive billigere og billigere, byggede vi mure omkring os, så vi kunne benægte og undgå at se, hvad vi var i færd med at skabe.
Vi tvang andre til at arbejde hårdere og hårdere for en mindre løn, vi skabte sult, vi skabte indirekte folkemord og vi tvang naturen i knæ for vækstens skyld.
Nu har vi mistet det og hyklerisk nok, håber vi på at de gode tider vender tilbage, vi håber på at væksten skal slå rod i vores baghave, så forbrugsfesten endnu engang kan rulle. Og blinde er vi, for de gode tider har altid været lige foran os, men vi er blevet forrådt.
Hvad er vi uden hinanden? – Hvad er vi uden et fællesskab?
Den solidaritet, det fællesskab, det sammenhold har altid været lige foran os. Ydmygheden overfor min næste, for naturen. At nøjes og sætte pris på det vi har, koster ikke noget. Det er en uendelig ressource. Den kan ikke sælges eller købes, men den er der for at blive brugt – du skal bare samle den op og pleje den. Og du min kære ven – du alene har ansvaret for at samle den op og pleje den.
