Enhedslisten vil have en lokal aftale om lærernes arbejdstid i Svendborg

Enhedslisten vil igen rejse forslag om at lave en lokal aftale med lærerne om arbejdstiden. Enhedslisten mener at de andre lønmodtagerpartier skylder en forklaring om de vil være med til det. Enhedslisten opfordrer S, SF og Liste T til at melde klart ud. 

pressemeddelelse 12. nov 2013

– Der er behov for, at der igen etableres et tillidsforhold mellem kommunen og lærerne. Lærerne blev tromlet af KL og regeringen, nu skal vi have gennemført en ny folkeskolereform, her har vi brug for at have lærerne som medspillere. Jeg tror ikke, at det er gavnligt, hvis der nu skal forhandles arbejdstid på hver enkelt skole. Det er rimeligt, at der en nogen fælles rammer, derfor skal kommunen forhandle en ny arbejdstidsaftale med Øhavets Lærerkreds udtaler Enhedslistens spidskandidat og byrådsmedlem Jesper Kiel.

Enhedslistens forslag blev i april afværget af et forslag om procesplan for folkeskolereformen. Processen er nu i fuld gang og derfor vil Enhedslisten have en klar melding fra de andre partier i rød stue inden kommunalvalget.

Lærerne i demonstration mod lockout april 2013