Alle nedskæringer skal af bordet!

Læserbrev i Fyns Amts Avis 6. september 2015

Jeg har fuld forståelse for, at Socialdemokraterne siger nej til en skattelettelse, som vil føre til besparelser på velfærden for 8 mio. kr. Til gengæld forstår jeg ikke at S, SF og Liste T stemte imod vores forslag om at øge skatteindtægten med 20 mio. kr. Der er netop planlagt for lidt over 20 mio. kr i besparelser, som så kunne tages af bordet.

Af Jesper Kiel byrådsmedlem for Enhedslisten

De 20 mio. kr kunne findes ved at genindføre dækningsafgiften for erhvervsejendomme. Enhedslisten synes det er bedre at store koncerner spytter lidt i kommunekassen, fremfor at børnene og samfundets socialt svageste igen skal betale gennem nedskæringer.