Budgetforlig snyder børnene

Budget 2015 – pressemedelelse 21. september 2014

Enhedslisten mener at partierne bag budgetforliget fordrejer sandheden, når de siger, at de har trukket besparelser tilbage på børne og unge-området. Reelt vil der blive tale om, at der spares op mod 6 mio. kr. mere på børn og unge end administration havde lagt op til.

Susanne Gustenhoff, som er Enhedslistens medlem af Udvalget for Børn og unge forklarer

  • For at forstå hvor grumt det ser ud, er man nødt til at kigge på den markante stigning der ligger på såkaldte effektiviseringer i 2015. Det er reelt grønhøsterbesparelser, som vil betyde færre stillinger. Det kommer til at gå ud over hænderne i dagtilbuddene, lærernes forberedelsestid, og der bliver dårlige forhold for, at inkludere børn og unge m. særlige behov. Det vil helt uundgåeligt gå ud over kommunens børn, det vil Enhedslisten under ingen omstændigheder være med til.

Administrationens budgetforslag indeholdt nedskæringer for 8,5 mio. kr på børn og unge i 2015. Budgetforliget fjerner rammebesparelser for ca 1 mio. kr men øger grønthøsterbesparelsen med omkring 6 mio. kr. inden for området. Samlet vil der med budgetforliget blive sparet næsten 15 mio. kr på børn og unge i 2015

Når budgetforligt taler om effektivisering, så betyder det bare, at hver eneste institution og skole får reduceret deres budget med 1%. Det er sådan Svendborg Kommune plejer at udmønte de effektiviseringer, som ikke er andet end en grønthøsterbesparelse. Det er helt vildt, når der samtidigt kommer 26 mio. kr mere i overskud end de 100 mio, som er kommunens politik, slutter Susanne