Vi kan vælge velfærd og miljø!

Skal vi sikre velfærden og miljøet eller privatforbruget og virksomhedernes overskud? Vi har det grundlæggende valg i budgetforhandlingerne!

 

16. september 2014 – tale til byrådets første behandling af budgettet

Besparelser

Der er igen lagt op til massive nedskæringer: dels 13 mio. kr. i rammebesparelser og dels 8 mio. kr. som grønthøsterbesparelse på 0,35% – såkaldt effektvisering. Det har intet med effektvisering at gøre – bortset fra at man helst ikke snakker om den og politikerne forholder sig ikke til den.

Hvert eneste år reduceres hver eneste institutions og områdes budget. I 2016 forsætter ræset mod bunden med rammebesparelse på 23 mio. kr. og oven i det kører grønthøsteren i 0,35 procents højde. Det er naivt, hvis man tror, at man får den samme kommunale service for færre og færre penge.

Enhedslisten vil kæmpe for at bevare velfærden!

Der er igen lagt op til at skære på personalet i daginstitutionerne. Dels rammebesparelse og dels grønthøster. Det kan vi ikke støtte. Der blev for år siden sparet årligt 20 mio. kr. årligt på områdey. De ekstra 4,8 mio. kr kommunen fik til bedre normering fra forrige finanslov er ikke blevet brugt til at øge normeringen

Skat – krystalkugle

Vi forslog på sidste byrådsmøde, at vi søgte om lov til at øge skatteindtægten med 20 mio. kr. Nogen mente, at det var helt urealistisk og havde set i krystalkuglen, at vi ikke ville få lov. Men i dag kan vi konstatere, at ud af en pulje på 150 mio. kr., blev der kun givet tilsagn om 132,6 mio. kr. Der var altså plads yderligere 17,4 mio. kr. – Hvis nogen vil låne Enhedslistens krystalkugle –

så siger de bare til.

Der er nu stadig udsigt til at kommunerne vil sænke skatten udover de 132,6 mio. kr. Og så længe skatten samlet set ikke stiger, vil man stadig kunne hæve skatten uden sanktion, nu kan man bare ikke få en garanti fra indenrigsministeren.

Skattelettelse til erhvervslivet

Vi mener faktisk at vi burde i inddrage den kæmpe skattelettelse, de borgerlige delte ud til de store selskaber, Halbergs-koncernen og Dansk Supermarked m.fl. Vi vil genindføre dækningsafgiften, så vi kunne tage besparelserne af bordet og diskutere, hvad vi ønsker prioritere højere.

Men Venstre vil hellere sænke skatten og altså fremadrettet yderligere tilføje nedskæringer i velfærden. Det vil naturligvis ikke!

Det bliver fremført som et argument at Svendborg har den fjerde højeste kommuneskat. Men det er jo netop, de borgerlige, som er skyld i det. Man valgte at hæve personskatten fremfor grundskylden tilbage i 2009. Svendborg ligger ikke højt på grundskylden. Hvis Svendborg lige som Lolland , der ligger med den femte højeste kommunalskat, havde en grundskyldspromille på 33, så kunne Svendborg Kommune have næsten en procent lavere skat og ville komme under de 20 kommuner med højeste skatteprocent. Men de borgerlige har valg den høje personskat dengang.

 

Så pas på de borgerliges talgymnastik

Henrik Nielsen påstod i dagens at man betaler 8000 kr. mere i skat end hvis man boede i Odense, hvis man tjener 300.000 kr. Det er direkte forkert! Ifølge administrationens tal er det nærmere 4000 kr. Ikke mere end at det ville blive opvejet af højere boligpriser.

Rammer loftet
Den høje personskat har også haft den effekt, at de højeste indkomster ikke er kommet til at betale mere i skat i samme grad. De rammer skatteloftet og slipper billigere i modsætning til, hvis man havde lagt større vægt på grundskylden.

Til gengæld kan man skal kommunen betale 4 mio. Årligt til denne nedsættelse af topskatten, det kunne vi have sluppet for hvis man havde lagt vægten anderledes

Reducere anlæg

Vil man ikke være med til at sikre velfærden gennem flere indtægter, så er der også andre muligheder. Man kunne reducere det årlige budget til anlæg. For at undgå konsekvenser for beskæftigelsen kunne man så fremrykke energirenoveringen, som er selv finansierende.

Fodre hunden med sin egen hale

Det er klart når vi er imod nedskæringerne, så lægger vi heller ikke op til et hav af udvidelser. Det ville være som at fodre hunden med sin egen hale.’

Men til slut vil jeg godt fremhæve nogle få ønsker fra Enhedslisten:

– væk med nedskæringerne
– Borgerrådgiver
– Penge til plan for naturen
– Penge til cykelstier – der blev snuppet 2 mio. kr. ved et tidligere budget

Nu har vi kridtet banen op – vi håber på nogle gode forhandlinger og at vi kan mødes om at bringe Svendborg fremad på en række felter.