Enhedslisten glæder sig over skrappere kurs mod social dumping i Svendborg

Efter et par sager, hvor entreprenørfirmaer tilsyneladende har haft underleverandører, som underbetalte deres udenlandske medarbejdere, strammer Svendborg Kommune på sanktioner og kontrol af de firmaer som arbejder for kommunen.

Pressemeddelelse 9. december 2014

Økonomiudvalget besluttede at tilslutte sig Odense Kommunes kontrolenhed ,og man udelukker to entreprenørfirmaer i et år og det glæder Enhedslistens medlem af økonomiudvalget, Jesper Kiel:

Fagbevægelsen har påvist at man har haft underentreprenører med underbetalt arbejdskraft. De firmaer, som har fået opgaven er i henhold til kontrakten ansvarlige, men de kan ikke dokumentere, at folkene på byggerierne, har fået den løn, de skulle have. Så nu udelukker vi dem i et år, eller indtil de dokumenterer at løn og arbejdsforhold var i orden. Det er et super vigtigt signal. Man skal ikke kunne tjene på social dumping! Fremover bliver der skrappere sanktioner og vi indfører kontrol i kommunens byggeprojekter, forklarer Jesper Kiel.

Se dagsorden/referat fra økonomiudvalgsmødet 9. dec 2014