Sundhed er også mentalt og socialt velbefindende

Perspektivering af sundhedsaftalen

Tale af Gonzalo Carrillo på byrådsmødet 27. januar 2015 i forbindelse med godkendelse af sundhedsaftalen

Nu er sundhed meget mere end fravær af sygdom. Sundhed er også mentalt og socialt velbefindende, som jo er omfattet af den brede sundhedsdefinition.
Uligheden i sundheden er en af de samfundsmæssige udfordringer – Det og være i en udsat position, at have mistet sit arbejde, at have en depression, stress, psykisk sygdom eller at være fattig er faktorer som hører uligheden til.

Det, at der her i Svendborg findes foreningen “Syg i Svendborg” bekræfter blot at uligheden findes og er her. Den bekræfter også et system som er nedbrydende, marginaliserende og stemplende. Et system som arbejder isoleret fra de andre systemer. Hvor målsætning om job, dagpenge, nyttejob, puljer mv. ikke tager hensyn til det hele menneske, det brede sundhedsperspektiv eller empowerment.
Uligheden trækker familier og børn i en uheldig spiral, hvor forældrenes usikre situation skaber frygt for fremtiden, hvor systemets umyndiggørelse og mistro til forældre gør, at børn af forældre i udsatte positioner danner et negativt selvbillede, et selvbillede af at være utilstrækkelig, forkert, ulig.

Når vi i Enhedslisten er glade for sundhedsaftalen er det med baggrund i bl.a. visionerne:

1. En rehabiliterende tilgang
Det betyder, at løsningen findes i samarbejde med borgeren, hvor det er borgeren som i sidste ende har den bedste løsning på sit eget problem eller udfordring.
2. Sundhed for alle
At der skal være særligt fokus på borgere i udsatte positioner, psykisk syge eller socialt dårligt stillede, netop for at give alle borgere et godt helbred og den bedst mulig sundhed.

3. Sundhed med sammenhæng
Det vil sige, at der skal findes løsninger på tværs af sektorer, kommuner og erhverv. Det afgørende er at indsatsen bliver helhedsorienteret.

Med de tre principper i hånden er der lagt op til, at vi skal tænke anderledes, hvor den negative sociale arv rent faktisk kan løses.
Dermed kan man sige, at “Syg i Svendborg” bliver det lakmuspapir, som fortæller hvorvidt vi er kommet i mål.