Hastværk fører til mislykket inklusion

Der er lagt op til benhårdt, at “styre” økonomiske resurser til skolerne, så man over en kort periode inkluderer næsten alle børn. I Enhedslisten frygter vi, at inklusionen hastes igennem, så børn med særlige behov ikke får de tilbud, som de har brug for. Vi er for inklusion, og vi mener, at alle børn skal være en del af fællesskabet, men nogle børn oplever det dog kun i mindre miljøer eller specialtilbud, og det kan tage tid og stort arbejde for dem, at komme i almen skolen.

Susanne Gustenhoff, Enhedslistens medlem af Udvalget for Børn og Unge.

Der er i udvalget vedtaget en model B. Man vil fremover flytte pengene til inkluderende tiltag ude på skolerne. Der bliver et stort økonomisk incitament, for at fastholde udfordrede børn, da der ved udskillelse til specialtilbud skal betales 200.000 pr. barn. Vi mener, at hvis man vil en “hurtig” inklusion med et mål på 96%, med kraftig fokus på økonomi, så risikerer man at forfejle hele inklusionsprojektet. Det vigtigste er det enkelte barns udviklingsmuligheder og tarv.

Vi mener ikke, der er tilstrækkelig med beskrivelser af, hvordan man tænker samarbejde mellem specialiserede tilbud og skolerne. Specialtilbuddene kunne med fordel inddrages i, at skabe et center, hvor man samlede kompetencer, sendte pædagoger og lærere ud til sidemandsoplæring, eller hvor man kunne hente nødvendig sparring eller supervision. Nogle skoler f.eks. Tåsingeskolen og Skårup Skole, har allerede kompetencerne tæt på. En anden bekymring er skolernes meget forskellige fysiske rammer, hvor under de kan skabe deltagelsesmuligheder. Der mangler f.eks. nogle steder tilstrækkelige muligheder for, at kunne arbejde i mindre grupper. I Enhedslisten savner vi, at der bliver tænkt pædagogik, og ikke kun økonomi.

Vi mener, at hvis man vil en “hurtig” inklusion med et mål på 96 %, med kraftigt fokus på økonomi, så risikerer man at forfejle hele inklusionsprojektet.