Enhedslisten mener salg af havnegrund i Svendborg bevæger sig på kanten af det lovlige og klager til statsforvaltningen.

Svendborg kommune har haft havnegrunden på Jessens Mole i udbud, men Enhedslisten mener ikke et salg vil kunne leve op til de krav, der var til udbuddet og vil have salget stoppet.

Pressemeddelelse 3. september 2015

  • Vi mener at kommunen bevæger sig på grænsen af loven i forbindelse med salg af grunden på Jessens Mole. Vi mener ikke at et salg på baggrund af de købstilbud, vi har set kan siges at foregå på markedsvilkår. Det ville kræve nogle købstilbud, som lever op til de krav kommunen har opstillet, eller at der sælges til normal markedspris. Den situation er efter vores mening ikke til stede og derfor vil vi have statsforvaltning til at gennemgå hvilke krav, der skal være for at salget foregår på markedsvilkår. Vi mener også at et salg på de vilkår, der foreligger nu forklarer vil være økonomisk uansvarligt forklarer Jesper Kiel, som på vegne af Enhedslisten byrådsgruppe har sendt en klage til statsforvaltningen.

Sagen er fortsat fortrolig, da det er en sag om køb og salg af kommunal ejendom. Enhedslisten kan derfor ikke komme nærmere ind på hvilke punkter, der konkret ikke lever op til udbudsmaterialet.