Nedskæringerne skal af bordet!

Enhedslisten har fra start af budgetforhandlinger sat fokus på at få nedskæringer på velfærden ud af budgettet. Der er nu kommet nye budgettal, som underbygger, at nedskæringerne ikke er nødvendige. Svendborg Kommune har som mål at have 100 mio. kr i overskud på driften og seneste opgørelse viser et overskud på 113 mio. kr, samtidigt med at der ligger en unødvendig buffer på 5 mio. kr. 

Af Jesper Kiel Enhedslistens medlem af økonomiudvalget

Derfor kan man tage nedskæringer for 18 mio. kr. ud af budgettet og det er Enhedslistens krav. I budgettet er der lagt 8,3 mio. kr som grønthøsterbesparelser på 0,35%. 7,3 mio kr som rammebesparelse og 5 mio. kr. som udbeskrevet sparepulje. Hovedparten af besparelserne ligger på børn, ældre og handicappede og det er der økonomisk råderum til at tage af bordet. Så det vil Enhedslisten holde fast i ved forhandlingerne.

En ny opgørelse fra 16. september 2015 viser at det forventede overskud er øget med over 10 mio. kr efter 1. behandlingen 15. september.  Overskuddet tegner nu til at blive 113,54 mio. kr. :