Enhedslisten klar med top 5 til kommunalvalg

Et medlemsmøde i Enhedslisten Svendborg valgte onsdag 26. oktober fire yderligere byrådskandidater, så man nu er klar med top 5 kommunalvalget i 2017. Jesper Kiel blev allerede i foråret valgt som spidskandidat.

Susanne Gustenhoff, der blev listens nummer to udtaler

  • Jeg er glad for opbakningen og for, at vi nu er klar med et hold, som kan genvinde de fire pladser, vi har og gerne en plads mere. Vi går efter at få flertallet til at skifte, for det vil være afgørende for mulighederne for at sikre velfærd og miljø.

Top 5 for Enhedslisten i Svendborg blev:

  • Jesper Kiel, byrådsmedlem og med i Økonomiudvalg samt Miljø-, Klima-, og trafikudvalget.
  • Susanne Gustenhoff, byrådsmedlem og med i Udvalget for Børn og Unge, Ø-udvalg og integrationsråd.
  • Jens Erik Laulund Skotte, byrådsmedlem og med i Erhvervs- beskæftigelse-s og Kulturudvalget og §18-udvalget.
  • Stine Lundgaard, ansat i Svendborg Juniorklub og tillidsrepræsentant.
  • Aske Skat, studerende på Den Frie Lærerskole og arbejder på Svendborg Ungdomskole.

Aske Skat, Jesper Kiel, Susanne Gustenhoff, Stine Lundgaard og Jens Erik Launlund Skotte Fra venstre: Aske Skat, Jesper Kiel, Susanne Gustenhoff, Stine Lundgaard og Jens Erik Laulund Skotte

Stine Lundgaard, som 35 år og bor i Svendborg og til dagligt arbejder i Svendborg Juniorklub. Hun har været aktiv i Velfærdsalliancen og 8. marts-gruppen. Aske Skat, som er 27 år og bor i Ollerup. Han studerer på Den Frie Lærerskole og arbejder på Svendborg Ungdomsskole. Aske er meget engageret omkring kultur, integration og miljø/natur.

Stine Lundgaard siger

  • Til hverdag arbejder jeg som pædagog i Svendborg juniorklub. Her møder jeg børn fra hele Svendborg Kommune og fra alle samfundslag. Jeg har altid brændt for politik og har lyst til at være med til at præge det samfund, jeg lever i. I de sidste par år har jeg gang på gang oplevet nedskæringer og umenneskelig behandling. Jeg vil arbejde for enhver forbedring og kæmpe imod enhver forringelse af velfærden.

Aske Skat siger:

  • Jeg er socialist og synes, at vores samfund måler alt for meget op i profit. Hvorfor er det ikke mindst lige så vigtigt at kigge på de ting, der fremmer. Vores børn/unge, kultur, filosofi, musik og kunst er med til at fremme os, så vi kan gå sammen ind i et fællesskab, der bygger på forståelse af hinanden uanset alder, hudfarve eller seksualitet. Det tror jeg på skaber et godt samfund.

Enhedslistens fjerde byrådsmedlem Knud Clemmensen valgte ikke at opstille til top-5 men tager stilling til en eventuel opstilling, når Enhedslisten på forårets generalforsamling beslutter, hvordan resten af opstillingslisten skal se ud.

Enhedslisten gør klar til kommunalvalg 2017– 19. marts 2016:

Foto i stort format