Kommunen skal sikre job dem som rammes af 225-timersregel

Enhedslisten vil afkræve svar fra borgmesteren om, hvad kommunen gør for at skaffe jobs til de 160 borgere, som skæres i kontanthjælpen, fordi de ikke har sikret sig 225 timers arbejde.

Byrådsmøde 29. nov. 2016

– regeringens reformer straffer mange kontanthjælpsmodtagere, som ikke har haft 225 timers arbejde inden for det sidste år. Men hvor findes den slags småjob, som de kan søge? Vi vil have at kommunen tager sin del af ansvaret og opretter småjobs, som de der rammes af 255-timersreglen kan søge. Vi har bragt sagen i byrådet, for at høre borgmesteren havd kommunen foretager sig udtaler Jesper Kiel, gruppeformand for Enhedslisten i Svendborg Byråd.

Allerede nu er 160 borgere ramt af 225-timersreglen og har fået reduceret deres kontanthjælp.

 

Enhedslisten ønsker følgende behandlet på byrådsmødet 29/11 2016

Job til 225-timersramte

Borgmesteren bedes redegøre for, hvilke initiativer kommunen har taget, for at der etableres tilgængelige småjobs i kommunalt regi for de borgere, som rammes af 225-timersreglen.
Byrådet drøfter på baggrund af redegørelsen behovet for yderligere tiltag.

Baggrund
Enhedslisten rejste på møde i Erhvervs-, Beskæftigelses- og Kulturudvalgets møde d. 16/11 forslag om, at Svendborg Kommune skulle oprette småjobs målrettet de personer, som bliver ramt af 225-timersreglen.

Udvalget besluttede på den baggrund:
“Udvalget sender en opfordring til kommunens institutioner om, at have alle småjobs for øje og tænke på at samarbejde med jobcentret om muligheden for derigennem at hjælpe mennesker, som ikke opfylder 225 timers kravet.”

På den baggrund er det væsentligt, at borgmesteren sikrer, at denne opfordring kommer ud i hele den kommunale organisation og fører til konkrete jobs.

Vibeke og Stine i aktion
Lørdag 26 nov var Enhedslisten på gaden for at kræve jobs til de ramte kontanthjælpsmodtagere. Her ses regionsrådsmedlem Vibeke Syppli Enrum og byrådskandidat Stine Lundgaard