Bevar kulturmiljøet på Ribergrunden!

Gamle huse skal bevares, flade tage er yt og der skal være offentlig adgang ved Ribergrunden, hvis det står til Enhedslisten.

Svendborg Kommune havde egentlig lagt en række krav til en lokalplan, men efter pres fra investor, bliver der nu slækket på kravne.  Derfor har Jens Erik Skotte, krævet sagen i byrådet, da EBK-udvalget valgte, at give efter for investorens mange krav til en ny lokalplan. Bag kravene står Erik Skjærbæk, som også står bag byggeplanerne på Jessens Mole. 

Kulturmiljø på Ribergrunden i Kullinggade i SvendborgMellem de to pakhuse ligger “den italienske villa” og målerhuset, som det nu lægges op til må vige pladsen for nybyggeri.

Jens Erik Skotte forklarer på TV2-Fyn hvorfor han mener byrådet må stå fast:

 

I 2013 besluttede Svendborg Kommune at pladsen på Ribers grund sammen med “Den Italienske Villa” og “Målerhuset” var et vigtigt kulturmiljø og der blev det besluttet, at man vil bevare området. Det blev slået fast i koommuneplanen.

I 2016 købte Erik Skjærbæk grunden og løftede sløret for de store planer. Planen var blandt at fjerne alle trælagerne, som i øvrigt også er erklæret bevaringsværdige, fjerne Målerhuset og Den Italienske Villa, det eneste der skulle bevares var de 2 gule pakhuse.
I november mødtes EBK udvalget og besluttede nogle principper for den kommende proces og for at sætte en retning ift. investor – Principperne gik bl.a. på at man ville bevarer de to bevaringsværdige bygninger.

Kommuneplanen 2013:  Købmandsgården Baagøe & Riber i Kullinggade

I december havde udvalgsformand Henrik Nielsen (C) inviteret investor med til møde i Erhvervs-, beskæftigelses- og Kulturudvalget (EBK). Her fik udvalget fortalt hvor stort et projekt det var og hvor afhængig økonomien var af at man fik lov at fjerne de to bygninger, fik lukket for offentligheden og man fik lavet flade tage således der kunne bygges tagterrasser.

På det efterfølgende EBK-møde blev 5 af de tidligere 8 besluttede principper lavet om… Det vil sige der blev tilladt flade tage og Målerhuset samt Den italienske villa måtte lade livet… Dette kunne Enhedslisten ikke tillade og har derfor benyttet standsningsretten og krævet sagen i byrådet d. 28. februar.