Tarik Kale, byrådskandidat for Enhedslisten Svendborg

Læserbrev: Svar til Dorthe Ullemose (DF)

Kære Dorthe
Jeg kunne godt tænke mig, at du giver mig et specifikt tal på, hvor mange af de, der kommer til den danske grænse, der er migranter og ikke flygtninge. Det er jo klart, at man søger mod en bedre tilværelse, når bomberne flyver rundt om ørerne på en, og den nærmeste familie bliver henrettet.
Hvis du vidste, hvad de kvinder og børn, hvis ægtefæller og fædre er blevet henrettet, har oplevet på deres flugt igennem Europa, så ville du ikke udtale dig så umenneskeligt.

Enhedslisten er i øvrigt imod den krigsdeltagelse, som skaber flygtestrømmen. Så det er ikke rigtigt, at vi bare åbner armene for hele verden. Det bare endnu et af DF’s uvederhæftige påstande I forhold til, at DF vil hjælpe i nærområderne, så er ulandsbistanden, som I har skåret ned på, jo den, som netop skulle hjælpe dem i nærområderne. Hvorfor vil DF ikke tage ansvar for de mennesker, der flygter fra
krigen, som du og DF er med til at støtte?
Og hvad mener du i øvrigt med ’nærområderne’? Vil du sende dem til Qatar, Tyrkiet eller Saudi-Arabien, eller vil I give dem et telt at bo i 10-15 km længere væk fra bomberne og skyderierne?

I forhold til Svendborgs ghetto-område, som du taler om, er det en helt anden snak, fordi størstedelen af dem, som bor der, er af tyrkisk afstamning og muslimer. De er børn til dem, som vi hentede til Danmark som gæstearbejdere fra ikke vestlige lande i 70’erne, da vi i Danmark havde hårdt brug for arbejdskraften. Det er mennesker, som ikke bare kan udvises, fordi de har fået familier og børn – og har svært ved at finde job. Så, det er ikke så simpelt som du får det til at lyde som.

De resterende er oftest flygtninge, som kæmper med de nedskæringer på integrationsarbejdet, DF har været med til at gennemføre. Når man skærer så voldsomt i midlerne, og når man skal være så menneskeligt nedbrudt, som er kravet for at kunne få asyl i DK, så bærer DF faktisk størstedelen af byrden for, at der sidder så mange ødelagte mennesker, som hverken kan arbejde eller fungere i samfundet.
Min mistanke er, at DF er slet ikke er interesseret i en vellykket integration, fordi det opretholder tallene vedr. uarbejdsdygtige flygtninge, som gør, at i kan føre jeres plat-politik.
Hvor finder du i øvrigt tal på, at de, som bidrager mindst til samfundet, typisk er muslimer? Jeg ved ikke, om du er klar over det, men der findes også kristne og ateistiske flygtninge.
Dorthe, det er let at vinde stemmer på udlændingepolitikken, men vil du så ikke få styr på dine facts først?

Med Venlig Hilsen

Tarik Kale
Byrådskandidat for Enhedslisten