Grønt regnskab går i minus

Ved første øjekast ser det ud til, at der er et grønt strejf i det nyligt vedtagne nedskæringsbudget for Svendborg Kommune. Desværre falmer den grønne farve ved nærmere eftersyn.

Af Jesper Kiel, Enhedslistens medlem af Miljø. Klima og Trafik-udvalget

Der lægges op til, at Svendborg Kommune bliver lidt grønnere med 1 mio. kr årligt til skovrejsning. Svendborg Kommune bruger alt for få midler på natur og miljø, så det er bestemt velkomment.

Men træerne vokser ikke ind i himlen. Der bliver samlet ikke samlet afsat flere penge til indsats for natur og klima. Der spares samtidigt 1,4 mio, kr på vores pulje til cykelstier og trafiksikkerhed. Det bliver sværere at fastholde ambitionen om at få flere børn og borgere springe på cyklen til fordel for klimaet, hvor transporten er en af de store CO2-udledere.

Vores klimaindsats bliver igen i år reduceret med 300.000 kr. Den blev også beskåret med 25% sidste år og i år skæres der så med 42%. Oven i det kommer de unavngivne besparelser på Miljø, Klima og trafik-udvalgets område på 1,8 mio. kr i 2018 stigende til 3,2 mio. kr i 2019. Det vil uvægerligt få det grønne regnskab til at gå i stort minus.