Økologi: Vi må gøre noget selv når andre ikke vil

Investering i en bæredygtig fremtid

  • Nanna Rask, biolog, medlem af Enhedslisten og Danmarks Naturfredningsforening.
    Kronik i Fyns Amts Avis 11. dec. 2017

Som almindelig borger kan det være vanskeligt at se, hvordan man aktivt kan støtte omlægning til en mere bæredygtig og klimavenlig fremtid. Den siddende regering taler varmt for klima og miljø, men handler modsat. Danmark er på få år raslet ned fra en førerplads til en 17. plads på verdensranglisten for klimaindsats.

Nanna Rask har været stedfortræder flere gange byrådsperioden 2014-17

Den seneste lempelse af bilafgifter for de store biler er et godt eksempel på regeringens dobbeltmoral. De nyeste miljøundersøgelser viser, at forureningen af havmiljøet er tiltagende, selvom regeringen med landbrugspakken lovede det modsatte.

Og i EU har regeringen kæmpet imod et forbud mod aktivstoffet glyfosat i en af de allermest udbredte sprøjtegifte Roundup, som muligvis er kræftfremkaldende for mennesker, mens andre lande, bl.a. Frankrig og Italien, er så bekymrede, at de vil forbyde glyfosat.

Nu har EU så vedtaget at forlænge godkendelsen af glyfosat med fem år, med én stemmes flertal, den tyske landbrugsminister, der stemte for en forlængelse, imod den tyske regerings officielle politik om ikke at stemme i sagen. Hvis den danske regering havde levet op til sit miljøansvar, ville stoffet nu være blevet forbudt i EU.

Også på landjorden går udviklingen stadig den forkerte vej. Siden 1970’erne er rigtig mange fuglearter gået stærkt tilbage.

Vi har mistet halvdelen af lærkerne, tre ud af fire viber, og fire ud af fem agerhøns. De fugle, der for os i den ældre generation var et selvfølgeligt indslag i forårets naturoplevelser, er ved at forsvinde. En helt ny tysk undersøgelse af mere end 100 områder i Europa har vist, at insekterne også er gået stærkt tilbage, selv i naturområderne. Honningbier og sommerfugle er særligt hårdt ramt.

Men det handler ikke kun om vores natur – det går også ud over os selv. Størstedelen af vores konventionelt producerede madvarer indeholder efterhånden rester af sprøjtegifte, og selvom det står værst til med udenlandske madvarer, er de danske også tit forurenede.

Se bare på den nyeste undersøgelse fra Fødevarestyrelsen og DTU i 2017: der er fundet pesticidrester i 68 pct. af agurker, 62 pct. af jordbær, 42 pct af gulerødder, og 33 pct. af æbler produceret i Danmark. De udenlandsk producerede varer er endnu værre, og andelen af forurenede madvarer er steget siden sidste undersøgelse i 2015. De økologisk producerede varer indeholdt derimod ikke rester af sprøjtegift.

Og så er der jo drikkevandet, som også er truet. Rigtig mange af de jyske og fynske drikkevandsboringer indeholder nu rester af sprøjtegifte. Boringer må lukke, eller man må blande vandet fra flere boringer for igen at nå ned under grænseværdien for drikkevand.

Man beroliger borgerne med, at fundene er under grænseværdien for det enkelte giftstof, men der er ikke fastsat en grænseværdi for den samlede cocktail af skadelige stoffer, og ingen véd hvilke effekter, der opstår, når flere giftstoffer optræder samlet.

Grænseværdier for grundvand i Danmark er i øvrigt lige blevet hævet ved et landspolitisk forlig i foråret, og så er det jo selvfølgelig straks blevet lettere at overholde dem, men ikke blevet mere sikkert for borgerne at drikke vandet.

Vores samlede indtagelse af sprøjtegifte er nu så stor, at vi stort set alle sammen har rester af sprøjtegifte i kroppen. Ingen ved hvad de langsigtede følger vil være af denne utilsigtede giftbelastning af os alle.

Mange mennesker er derfor med god grund bekymrede for deres og ikke mindst deres børns fremtid, men hvad kan man selv gøre for at hjælpe en bedre fremtid på vej?

Ved dette kommunalvalg greb rigtig mange chancen for at stemme for et mere rødt byråd. Det er ikke kun et udtryk for et ønske om bedre velfærd, men også et ønske om at styrke en mere bæredygtig udvikling.

Det må man håbe, at de nye borgmestre vil huske i deres kommende embedsperioder.

I hverdagslivet kan man købe økologiske madvarer, så man slipper for sprøjtegifte i maden, og er med til at fremme en omstilling til økologisk landbrug uden sprøjtemidler, og med bedre dyrevelfærd. Kartofler, hvedemel, æbler, pærer, jordbær, tomater, agurker, salat, rødvin og vindruer er blandt de mest forurenede madvarer, så hvis man køber disse varer økologisk, slipper man for 75 pct. af sprøjtegiftene.

Takket være indsatsen fra først COOP og dernæst mange andre fødevarebutikker er det nu blevet både nemmere og billigere at købe økologiske madvarer i dagligdagen.

Den øgede omsætning har betydet, at der nu er stor tilstrømning fra konventionelle landmænd til at omlægge til økologi; mere end 1000 danske landmænd har søgt i år, og næsten 10% af det danske landbrugsareal vil blive drevet økologisk i 2018.

Allerede nu er der også væsentlig bedre økonomi i at dyrke økologisk end konventionelt.

Danmarks Statistik har lige beregnet, at et økologisk drevet landbrug nu giver et årligt driftsoverskud på kr 507.000,- efter ejeraflønning, mens konventionelle landbrug må imødese et tilsvarende underskud på 267.000 . i gennemsnit.

Det er måske dette nye økonomiske perspektiv, der har gjort, at regeringen i stedet for som ellers planlagt at sløjfe den statslige støtte til økologisk omlægning fra 2018, i sidste øjeblik i finanslovsforhandlingerne alligevel fandt penge til at fortsætte aktiviteterne de næste tre år.

Man kan også selv nå investere i en bæredygtig fremtid. Indtil den 31. januar 2018 kan man tegne sig for aktier eller give økonomisk støtte til den nystiftede Danmarks Økologiske Jordbrugsfond. Danmarks Naturfredningsforening og Økologisk Jordbrugsforening er gået sammen om at stifte en fond, som kan opkøbe landbrugsejendomme og hjælpe unge landmænd i gang med at dyrke økologisk.

Så når regeringen ikke vil, må og kan vi som borgere selv vise vejen til en bedre fremtid.

Det haster mere end nogensinde – og når nu det konventionelle landbrug har så svært ved at forstå skriften på væggen, og stadig hævder at ”sprøjtegifte er en velsignelse”, som Flemming Fuglede fra Bæredygtigt Landbrug skrev i avisen Danmark den 24. november, må vi jo hjælpe dem på vej ved aktivt at støtte den økologiske omlægning.

Læs mere: jordbrugsfond.dk

 

Kan man brødføde verden, hvis vi omlægger til økologi?

Få svar på det i Detektor, hvor Maria Reumert Gerding forklarer, at det kan man godt!

Vi konfronterede Maria Reumert Gjerding fra Enhedslisten med hendes påstand om, at økologi kan brødføde hele verden. For det kræver store forandringer, før det kan ske.

Opslået af Detektor – DR på 1. december 2017