Jesper Kiel Enhedlisten Foto: Hung Tien Vu

Hvorfor svinges sparekniven igen i Svendborg?

Debatindlæg i Fyns Amts Avis 5. februar 2018

Svendborgs nye borgmester Bo Hansen lægger op til at skære yderligere 25-50 mio. kr på velfærden i Svendborg Kommune. Det er i forvejen vedtaget at spare 50 mio. kr fra 2019, så de ekstra millioner skal ikke dække underskuddet, men skal, som det hedder, sikre et råderum. Dermed er der delvist lagt op til en kommunal klassiker: Første år skærer man ned, og så kan man i årene op til næste kommunalvalg dele lidt penge ud og har råd nye anlægsprojekter. Historien kan så gentage sig efter næste valg. Men der ligger bestemt også en stribe af andre årsager til, at sparekniven igen skal svinges over Svendborg Kommune.

af Jesper Kiel stedfortræder i Folketinget for Enhedslisten

Velfærden udhules år for år, fordi kommunernes samlede økonomiske ramme ikke reguleres efter det, som man kalder demografi. En stigende andel af befolkningen udgøres af ældre, i disse år fødes der samtidigt flere børn, og generelt er der et stigende antal borgere. Det udløser i virkelighedens verden flere udgifter til ældreomsorg, stigende udgifter til daginstitutioner og generelt flere udgifter til den kommunale service. De stigende udgifter er beregnet, og det såkaldte demografiske pres udgør omkring 0,7%. Men kommuners økonomi tilføres ikke 0,7% flere penge fra staten hvert år, på trods af at samfundets generelle vækst er højere. Dermed udhules kommunernes økonomi år for år. Svendborg Kommune vil hvert år miste ca. 17,5 mio. kr. og på den konto vil man have mistet 70 mio. kr på det årlige budget om 4 år.

Denne udvikling må stoppes. Kommunerne må kræve, at den årlige økonomiaftale med regeringen sikrer, at den økonomiske ramme følger det demografiske pres. Med et nyt, rødt politisk flertal i Kommunernes Landsforening burde det være et oplagt krav fra KL al den stund, at Socialdemokraterne på Christiansborg holder meget fast i, at den offentlig sektor samlet set skal følge med det demografisk pres.

Vækst øger ikke den økonomisk ramme i kommunerne. Det kan måske godt undre, at når der i disse år er høj beskæftigelse og dermed stigende skatteindtægter i kommunerne, så resulterer det ikke i, at kommunerne generelt har flere penge til velfærd. Men sådan fungerer systemet rent faktisk! Kommunernes samlede bloktilskud reguleres, således at skatteindtægter og bloktilskud tilsammen skal svare til summen af servicerammen og anlægsrammen. Det betyder i praksis, at de stigende skatteindtægter i kommunerne fører til tilsvarende lavere bloktilskud fra staten. De stigende skatteindtægter kommer altså ikke i kommunekasserne, men i statskassen, hvor regering har travlt med at formøble det såkaldte råderum til skattelettelser.

Skævvridningen af Danmark, hvor bl.a. København, Århus og Aalborg tiltrækker hovedparten af væksten og højindkomstgrupper og dermed stigende skatteindtægter, fører også til, at Svendborg Kommune ikke kan have samme serviceniveau med samme niveau for skatten. Der er helt sikkert behov for en bedre udligning, som sikrer, at alle dele af landet har en mulighed for at have en god kommunal service. Det ville kunne komme Svendborg Kommune til gode, hvis Folketinget tør lave en udligningsreform, som sikrer at fattige kommuner med store sociale udgifter tilgodeses fra 2019, hvor der er lovet reform af udligningsordningen.

Landsstævnet og Tankefuld dræner kommunekassen! Det er dog også værd at huske på, at Svendborg Kommune undervejs har truffet nogle ufornuftige økonomiske beslutninger. Dels havde man en urealistisk forventning til, hvor hurtigt man kunne sælge grunde i Tankefuld. Nu skal lånene betales tilbage, og pengene kommer først ind langt senere. Byrådet har også sagt ja til at give 25 mio. kr. til Landsstævnet i 2021. Det er selvsagt penge kommunen ikke har, når man samtidigt står overfor, at borgmesteren vil spare 100 mio. kr på det årlige budget. Tankefuld og landsstævnet er en del af problemet, når det tilsammen trækker 100 mio. kr. ud af kommunekassen. Men det kan naturligvis ikke begrunde, at der skal spares 100 mio. kr hvert år.

Det er altså ikke et skyhøjt serviceniveau, der er skyld i kommunens økonomiske situation. Men først og fremmest regeringens udhuling af velfærden og skævvridningen af Danmark, som truer økonomien i Svendborg Kommune. Derfor er det på ingen måde rimeligt, at børnene, de ældre, socialt udsatte, miljøet og kulturen må holde for, når borgmesteren igen vil svinge sparekniven. Hvis borgmesteren vil sikre sig et råderum, så kan man faktisk også vælge at øge skatteindtægterne. Svendborg Kommune har ikke en særlig høj grundskyld, hvilket de rigeste borgere med de dyreste grunde nyder godt af. De borgerlige har afskaffet dækningsafgiften for erhvervsejendomme, hvilket de store koncerner, som fx A/S Dansk Supermarked nyder godt af. Derfor bør borgmesteren lægge sparekniven i skuffen og sikre bedre og mere retfærdige løsninger på at forbedre kommunens økonomi.