Populistisk dagtilbudsreform er ikke et reelt forsøg på at bryde den sociale arv

Her først i juli trådte den nye dagtilbudsreform i kraft og med den også den meget omtalte pulje til sociale normeringer. Puljen skal blandt andet udløse flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner. Svendborgs andel i puljen er 3,8 millioner kroner over tre år fordelt på to børnehuse. Det er dejligt, at der igen kommer et nationalt tiltag til forbedring af normeringer. Men er det et reelt forsøg på at gøre noget ved social ulighed?

Læserbrev af Susanne Gustenhoff, byrådsmedlem for Enhedslisten.

Tidligere har vi haft 250 millioner-puljen til differentieret normering. Den udløste 2,3 millioner kroner til Svendborg Kommune, hvor man valgte at lade dem “virke” netop som sociale normeringer. De blev givet til ansættelse af tre dagplejere i gæstedagplejen samt budget til 2,6 ekstra pædagogstilling fordelt fra 8 til 28 timer i 5 huse. Desværre var der ikke politisk vilje til at bibeholde midlerne på området, da de ikke længere blev tilført øremærket normering, men kom som bloktilskud. De forsvandt derfor i 2016. Derfor er det dejligt, at der igen blæser politisk velvilje over børn og unge-området, og at der er vilje til at italesætte behovet for sociale normeringer. Vi er nogen, der brænder for, at alle skal have lige muligheder. Og med det følger ønsker om at bryde den negative sociale arv. Forskningen på området peger på, at en kvalificeret tidlig indsats gør en forskel, og det har betydning at personalet i dagtilbud er veluddannet.

Desværre kan det så undre, at man fra regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikales side kun gør et minimalistisk forsøg på at få alle med. 543 daginstitutioner på landsplan har søgt om ekstra pædagoger til de mest udsatte børn, men kun 100 har fået del i puljen på 83 millioner kroner. Det kunne nok give et fingerpeg om, at behovet er større end midlerne. Eller at man er desperate i kommunerne med hensyn til at få ordentlige normeringer, så der eksempelvis kan gøres noget ved den sociale ulighed.

I Svendborg virker det direkte mærkeligt, at nogle børnehuse ikke er blevet tilgodeset. Måske havde det været en fordel, hvis man havde ladet kommunerne selv fordele midlerne? Der er ingen tvivl om, at puljen falder på et tiltrængt sted, da området fremover vil blive udfordret. Der vil i fremtiden ligge pres på grund af det nyligt indgåede budgetforligs fastfrysning af budgetterne (rammebudgettering), og 0,35 procent effektiviseringer. Desværre fås der ikke megen hjælp i finansieringen af kommunernes økonomi eller via politiske tiltag som puljen til sociale normeringer. Puljen virker populistisk og ude af trit med, hvad der virkelig er behov for. Medmindre man har en plan om kun at gøre halvhjertede forsøg på at mindske uligheden.