Foto: Mark Knudsen
Tid til omsorg

Læserbrev: Besparelsernes konsekvenser

I en tid, hvor et flertal af politikerne skærer i velfærden med den ene hånd og skriver læserbreve om dårlig kultur på plejecentrene med den anden, er det vigtigere end nogensinde, at borgere, pårørende og personale står sammen og sætter ord på de ting, som ikke fungerer.

Personligt hilser jeg klager velkommen. Selv om det gør ondt i ens faglige stolthed, er det nu engang en effektiv måde at få belyst problemerne. Måske dette kan få politikerne ud af deres elfenbenstårn og ned på jorden, hvor borgere og personale prøver at manøvrere rundt i besparelserne.

Vi lever i en tid, hvor der bliver flere og flere ældre samt et stigende antal demente. Ydermere bliver de ældre udskrevet langt hurtigere fra sygehuset med meget mere komplicerede plejeplaner.

Der bliver dog ikke tilført tilsvarende flere ressourcer. Tværtimod.

Samfundets forventninger til ældreplejen stiger, samtidig med at fagligheden på plejecentrene ikke bliver opgraderet grundet manglende efteruddannelse og sygeplejersker, der kun laver brandslukning.

Derfor bliver man også en smule fagligt fortørnet, når man skal læse fra blandt andre de radikale og DF, at det handler om kulturproblemer på de berørte plejecentre, og at normering ikke er problemet.

For hold da op, hvor er det meget mere nuanceret end som så. Jovist har plejecentrene da kulturproblemer, men reflekteres der over, hvad problemerne egentlig skyldes?

Kulturproblemer ser man ganske enkelt, hvis folk er udkørte, og hvis fagligheden er for lav. Her fristes man til at spørge: “Kommer det bag på jer??”

Et næsten enigt byråd har valgt at skære 4-6 mio. på plejecentrene samt lave rammebudgettering fra 2020. Rammebudgettering er fastfrysning af budgetterne, således at de ikke stiger på trods af flere ældre. Derudover er ældreområdet også omfattet af 0,35% grønthøsterbesparelser på alle budgetter (en gammel besparelse, som bliver ved i det uendelige).

Den seneste tids kritik er ikke et spørgsmål om normering kontra afdelingskultur. Det er et spørgsmål om, hvorvidt ældreplejen kan leve op til de forventninger, samfundet har ud fra de ressourcer, der stilles til rådighed.

Stina Sølvberg Thomsen,
Primærsygeplejerske og byrådssuppleant for enhedslisten.