Stop for brug af sprøjtegifte på drikkevandsområder

Efter flere fund af sprøjtegifte i drikkevandsboringer i Svendborg Kommune vil Enhedslisten have sat en stopper for brug af sprøjtegifte på områder med drikkevand.

Jesper Kiel, som er medlem af Miljø og Naturudvalg foreslår på udvalgets møde 4. sept. at der iværksættes en plan, som pålægger vandselskaberne i kommunen at lave aftaler, så der ikke sprøjtes på de områder, hvor drikkevandet hentes fra.

Jesper Kiel siger:

– Vi ser nu med al tydelighed at sprøjtegifte siver ned i grundvandet. Det er kun et spørgsmål om tid. Vi skal selvfølgelig få lavet målinger løbende på drikkevandet, men de sprøjtegifte, der anvendes nu, de dukker først op i drikkevandet om 60-70 år, derfor skal sætte en stopper for sprøjtegiftene på udvalgte områder allerede nu. Når først vi kan måle gift i drikkevandet, så er vi altså over 50 år for sent ude, derfor skal vi handle nu.

Enhedslisten ønsker følgende behandlet på møde i Miljø og Naturudvalget

Sikring af fremtidens drikkevand

Der er blevet fundet rester af sprøjtegifte i flere drikkevandsboringer i Svendborg Kommune. En række sprøjtegifte har man ikke målt for og derfor vil man formodentlig finde flere efterhånden som, der måles for flere stoffer. De stoffer, som man finder i dag er ofte stoffer, som forlængst er udfaset og erstattet af andre. Alt tyder på, at at de sprøjtegifte, som idag anvendes før eller siden ender i drikkevandet, hvis ikke man stopper med at bruge dem.

Kommunen kan i samarbejde med det lokale vandselskab sikre, at man stopper med at bruge sprøjtegifte i områder med indvinding af drikkevand. Dette sker ved at vandselskabet pålægger lodsejerne at stoppe brugen af sprøjtegifte og til gengæld betaler kompensation.

Derfor foreslår Enhedslisten:Stop for brug af sprøjtegifte på drikkevandområder

  • Administrationen udarbejder   til indsatsplan for at sikre fremtidens drikkevand, således at sprøjtning på områder med drikkevand stoppes.
  • Administrationen belyser følgende:
  • Hvor mange boringer er blevet nedlagt inden for de sidste 10 år pga. fund af pesticider?
  • Hvor mange boringer er blevet nedlagt inden for de sidste 10 år pga. fund af nitrat?
  • Hvordan ser udviklingen ud i forekomsterne af nitrat og pesticider i prøver af grundvandet i forhold til hvert enkelt vandværk i kommunen og målt på hver enkelt boring?

 

Bilag