Absurd at ghettoplanen vil lukke to daginstitutioner i Svendborg

Den såkaldte Ghettoplan truer med at lukke to daginstitutioner i Svendborg Kommune og vil koste kommunen 8 mio. kr. Derfor lægger økonomiudvalget på op til at byrådet henvender sig til Folketinget inden loven vedtages.

Enhedslisten håber at et enigt byråd kan sende henvendelsen til både ministeren og partierne bag planen, som får absurde følger for Svendborg Kommune, fordi planen trækker tæppet væk under to af kommunens daginstitutioner.

Se borgmesteren forslag til henvendelse til byrådsmødet 18. sept 2018

Ghettoplanen tvinger kommunen at tilbyde alle forældre, som ikke bor i Skovparken/Byparken en alternativ daginstitution, til de to daginstitution, som efter planen ligger i et social udsat boligområde. Det vil trække tæppet væk under institutionerne og koste kommunen 8. mio. kr til at udbygge andre institutioner.

Den såkaldte ghettoplan: “Et Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030” er en aftale med initiativer, som blandt andet berører dagtilbud og skoler. Aftalen er indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti og forventes at blive fremsat som lovforslag i oktober 2018.

Som det fremgår af Punkt 12. på Børn- og Ungeudvalgets møde 5/9 2018 “Plan mod parallelsamfund – anlægsbehov på dagtilbudsområdet, med bilag” påfører aftalen umiddelbart en ekstraudgift på 7,9 mio. kr.

 

Derfor er der behov for at sende en klart signal til Christiansborg og få partierne bag planen til at skifte kurs inden den konkrete lov vedtages.

Enhedslisten mener det er vigtigt at byrådet retter henvendelse til regeringen og partierne bag aftalen med følgende kritikpunkter:

Transport, Bygnings og Boligministeriet har (senest i maj 2018) defineret at Svendborg har et udsat boligområde, som dækker Byparken/Skovparken i Svendborg by.

Aftalens kommende tiltag vil have konsekvenser for tre børnehuse. der modtager flere end 30% i andel af børn fra Byparken/Skovparken. Det drejer sig om:

  • Fyrtårnet, Byparkens vuggestue 33% fra
  • Fyrtårnet, Børnegården Byparken 37%
  • Børnebyøster Paraplyen 61%

Børnehusene under Fyrtårnet er meget tæt meget på aftalens mål om max 30% børn fra Byparken/Skovparken, ikke desto mindre fører planen umiddelbart til en lukning af institution, fordi de to huse ligger 100 meter inde i Byparken/Skovparken.

Svendborg kommune vil som en konsekvens af aftalen være tvunget til, at der skal afsættes en anlægsramme på 7,9 mio. kr til at sikre institutionspladser andre steder. Aftalen har nogle helt absurde konsekvenser for Svendborg Kommune og det gavner ikke den boligsociale indsats.

  • Det er stærkt uhensigtsmæssigt at to velfungerende dagtilbud må lukke som en konsekvens af aftalen. Blot fordi de er placeret 100 meter på den “forkerte” side af Ørbækvej. Vi mener ikke der er nogen rigtig eller forkert side af Ørbækvej..
  • Det vil virke negativt for den boligsociale handlingsplan for kvarteret, at man fjerner de lokale institutioner. Planen har  blandt andet haft til hensigt at fastholde velfungerende familier i kvarteret
  • Det er et absurd at kommunens nuværende visitationspraksis har bragt andelen af børn fra området meget tæt på planen mål om max 30%, men at planens krav om at forældre uden for området nu skal tilbydes en anden valgmulighed, fører til at børnehusene må lukke. Drop forskelsbehandlingen af kommunens borgere og overlad det til kommunen at sikre en god fordeling af børn fra alle dele af de nærliggende kvarterer.
  • Det er grotesk at Svendborg Kommune på den ene side må gennemføre massive nedskæringer, og at kommunerne skal holde igen med anlægsinvesteringer, samtidigt med at planen fører til ekstra og unødvendige anlægsinvesteringer på 7,9 mio. kr., fordi kapaciteten skal udvides samtidigt med at to børnehuse lukkes.
  •  Ghettoplan:“Et Danmark uden parallelsamfund- ingen ghettoer i 2030

Ghettoplanen handler om rigtige og forkerte befolkningsgrupper