Der skal styr på miljø og grundvand ved kunstgræsbaner

Enhedslisten vil have styr på miljøet og grundvand ved kunstgræsbaner i Svendborg Kommune og har rejst forslag om en handlingsplan på mødet 5. februar i Miljø- og Natur-udvalget. Der forsvinder årligt op mod 20 tons granulat fra kunstgræsbaner i Svendborg Kommune. Granulatet er lavet af gamle bildæk, som kan forurene miljø og grundvand. Der er heller ikke styr på om banerne afleder drænvand korrekt. Fire ud af fem baner har ikke søgt tilladelse, som lovgivningen kræver.

Enhedslistens medlem af Miljø- og Naturudvalget, Jesper Kiel siger:

  • Jesper Kiel

    Det er jo vildt, at der forsvinder op mod 20 tons gamle hakkede bildæk fra kunstgræsbanerne i Svendborg. Det skal vi have gjort noget ved! Men jeg er rystet over at 4 ud af 5 baner i kommunen ikke fået nogen tilladelse. Det betyder at vi ikke har styr på om der siver blødgørere fra granulatet eller salt fra saltning af banerne ned i grundvandet.

Enhedslisten vil have administrationen til at udarbejde en handlingsplan, så spildet af bildæksgranulat mindskes og at der kommer styr på tilladelserne.

  • Banerne skal leve op til helt basale lovkrav, det er klart, men vi skal også kigge på om der kan stille yderligere krav, så der kommer foranstaltninger, som forhindrer spredning af granulat fra banerne eller at man skifter til noget granulat, som ikke er et problem for miljøet, de findes allerede. Jeg tror egentlig de færreste forældre ville lade deres børn lege i en bunke granulat, som er lavet af gamle bildæk. Derfor er det jo grundlæggende forkert, at materialet må bruges til kunstgræsbaner, slutter Jesper Kiel, som håber der vil være opbakning til Enhedslistens forslag .

Enhedslisten ønsker følgende behandlet på miljø- og natur-udvalgsmødet i Svendborg Kommune 5. februar 2019

Handlingsplan for at mindske spredning af granulat og miljøfremmede stoffer fra kunstgræsbaner

Ifølge DR, så tilføres de 350 kunstgræsbaner i Danmark årligt 1500 tons granulat. Granulatet består  for det meste af gamle brugte bildæk, som ikke er biologisk nedbrydelige. Derfor ender mange hundrede tons bildæksgranulat i miljøet ved kunstgræsbanerne.   Det bruges omkring fire tons årligt pr bane årligt, så der forsvinder omkring 20 tons granulat årligt samlet fra de fem baner i Svendborg Kommune. Det er naturligvis helt uacceptabelt.

Ud af de fem kunstgræsbaner med granulatindfyld i Svendborg Kommune har kun en af dem har søgt og fået tilladelse til at aflede drænvandet til kloakken. De øvrige nedsiver muligvis drænvandet eller afleder det uden tilladelse og dermed er der risiko for at  salt og miljøfremmede stoffer ender i grundvandet. Der skal sikres en lovliggørelse af de 4 baner, som ikke har tilladelser.

Enhedslisten foreslår derfor:

  • administrationen redegør for omfanget af kunstgræsbaner, som er opført uden udledningstilladelser. Redegørelsen skal også beskrive om den ene tilladelse, der er givet overholdes.  
  • administrationen udarbejder en plan som skal sikre, at der ikke siver miljøfremmede stoffer og salt ned fra de eksisterende kunstgræsbaner til grundvandet.  Planen skal beskrive hvordan de eksisterende kunstgræsbaner med granulatindfyld kan få en udledningstilladelse og overholde de eksisterende tilladelser. Det afdækkes om kommunen kan stille krav om anvendelse af alternativt indfyldsmateriale, som ikke afgiver blødgørere og mikroplast mm.
  • administrationen iværksætter en dialog med baneejerne om hvordan det kan sikres, at granulat ikke forsvinder i ud miljøet. Administrationen belyser om der kan stilles skærpede krav om riste ved indgang og afskærmning af siderne, således at der spredes mindst muligt granulat til kunstgræsbanernes omgivelser.

Baggrund

Der er en række multibaner med sandfyld, de er relativt uproblematiske. Men de store kunstgræsbaner med indfyldningsmateriale lavet af gamle bildæk er et miljøproblem i forhold til grundvandet. Dels salter man banerne om vinteren og dels afgiver bildæksgranulat miljøfremmede stoffer. Derfor er der krav om af banerne, skal udlede til kloak og ikke må nedsive drænvandet. Dette skal bringes i orden.

Der er muligheder for at begrænse hvor meget granulat, der forsvinder fra banerne ved bedre afskærmning. Der er også mindre miljøbelastende indfyldsmateriale på markedet. Fx granulat baseret på kork.  Begge dele skal belyses.

Eksempel på kunstgræsbane i Svendborg Kommune , hvor der ikke er en rist, som opsamler granulat, ved indgangen.

Bilag:
Miljøstyrelsens vejledning

Dr.dk