Nej til discountløsning med forårs-sfo – Ja til minimumsnormeringer!

Enhedslisten kan ikke være med til den discountløsning, som Børn og Unge-udvalget har vedtaget, med at sende børnehavebørn i sfo fra foråret 2020. Enhedslisten kritiserer at kommunen flytter børnene fra børnehaver hvor der er 1 voksen til omkring 8 børn til en SFO, hvor der er 1 voksen til  mindst 14 børn. Enhedslisten mener normering burde være 1 voksen til 6 børn for børnehavebørn, så Enhedslisten vil ikke acceptere den yderligere forringelse, der sker med at indføre forårs-sfo.

Pressemeddelelse 4. april 2019 

Susanne Gustenhoff, fra Enhedslisten siger:

  • Susanne Gustenhoff, byrådskandidat for Enhedslisten Svendborg
    Susanne Gustenhoff, byrådsmedlem  for Enhedslisten

    Normeringerne er ganske enkelt for dårlige, og de fysiske rammer er der så godt som ingen beskrivelse af, hvordan der skal findes løsninger på de enkelte skoler. Man må sige at der er ikke blevet kigget meget til bekymringerne i høringssvarerne. Fra børnehaverne og enkelte skoler bliver der udtrykt stor bekymring for antallet af voksne til de små, og for hvordan overgangen skal forløbe uden følgeskab af en kendt voksen.

Enhedslisten mener at det er absolut nødvendigt med en kendt voksen til at formidle og jævne det store skift som det kan være for et barn at gå fra børnehave til skole. En kendt voksen som barnet har en relation til, og som barnet er tryg ved.

  • I Børn og Unge-udvalget besluttede Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti,  Konservative, Alternativet, Radikale at indføre forårs-sfo. Se referat 3. april

Susanne Gustenhoff, fra Enhedslisten siger:

  • Desværre er det her en barsk spareøvelse, hvor forældre og børn vil blive presset ind i en verden hvor der i bedste fald er 1 voksen til 14 børn. Det er ikke i orden! Det er det ikke når man tænker på, at det er et pædagogisk tilbud der skal etableres på skolerne. Der skal stadig arbejdes efter den pædagogiske referenceramme som læreplanerne er!

Ifht. de fysiske rammer er der intet oplæg om hvordan løsningerne skal være på de enkelte skoler. Det er tydeligt at den enkelte skole selv forsøger at løse problemet ved at lave en tipi på en mark. Det er bare ikke i orden, at der ikke ligger en færdig plan som man kan forholde sig til. Så strengt taget er der ikke nogen der ved hvad de har svaret på da de afgav høringssvar.

Fyens.dk: Enhedslisten kræver sag om forårs-sfo i byrådet

Det her må absolut være en ommer! Det vi ser er efterdønningerne af besparelser som er helt urimelige på det her område. Derfor kræver Enhedslisten sagen i byrådet, vi mener at nogen må tale forældrenes og børnenes sag! forklarer Susanne Gustenhoff