Enhedslisten sparker gang i den sydfynske valgkamp

Enhedslisten indbyder medlemmer og sympatisører fra hele det sydfynske område til valgkampskickoff fredag 10. maj fra kl. 18 i Enhedslisten og SUFs lokaler i Møllergade 105 i Svendborg.

På mødet vil Enhedslistens to spidskandidater på Fyn Victoria Velásquez og Jesper Kiel fortælle om valgkampens hovedtemaer og hvordan man kan hjælpe med i valgkampen. Allerede lørdag morgen mødes Enhedslistens aktivister, så de er klar til at sætte plakater op kl. 12. og derefter vil Enhedslisten være på gaden og sende aktivister rundt med foldere til 15000 husstande bare i Svendborg Kommune.

Enhedslisten er i dag Danmarks fjerdestørste parti og håber på at blive endnu stærkere, så der ikke bare komme en ny regering, men også en ny politik. Enhedslisten på Fyn satser på igen at vinde to mandater på Fyn og dermed sende begge spidskandidater i Folketinget.

Jesper Kiel siger:

  • Vi skal ud og slå et slag for velfærden. Lars Løkke  vil nu pludselig prioritere velfærden – det lidt sent og slet ikke nok.  De sydfynske kommuner har været igennem massive nedskæringer. Lars Løkke lover kun, at det ikke bliver værre. Der vil ikke blive råd til bedre normering i daginstitutionerne eller en bedre ældrepleje. Vi vil have en reel genopretning efter 10 års nedskæringer.

Victoria Velásquez siger:

  • Der er ikke tid til vente mere med at gøre noget for klimaet. Vi kan nedsætte klimabelastningen, med den nuværende teknologi og vi skal i gang nu! Vi har lagt en klimaplan som reducerer klimabelastning med 40 % inden 2030 og gør det socialt retfærdigt.