Udligning skal give mere velfærd!

Regeringen må give svar omkring udligningen! Derfor møder Enhedslisten op til debatmøde med statsminister Mette Frederiksen i dag 

Aktion 27. februar 2020 ved Borgerforeningen i Svendborg.

Det lyder godt med 80 mio. kr mere i udligning til Svendborg Kommune, men regeringen mangler at give svar på en række spørgsmål:

– Fastholdes finansieringstilskuddet? Hvis det bliver afviklet ved de efterfølgende økonomiforhandlinger, så kan Svendborg Kommune miste 54 mio. kr.

– Hvis fx Gentofte og Rudersdal vælger at øge skatten, vil det så udløse en større serviceramme til kommunerne? Hvis ikke, så betyder budgetloven, at de øvrige kommuner bliver skåret tilsvarende i bloktilskud og velfærd.

Enhedslisten mener at en udligningsreform skal udvide velfærden og ikke bare flytte nedskæringer og likviditet rundt i landet.