Temadag:Hvorfor kommer vindmøller i modvind?

Enhedslisten holder temalørdag om vindmøller d. 5. september 2020, kl. 13.00 til 15.00.

De har inviteret tre kandidatstuderende fra Teknoantropologistudiet ved Aalborg Universitet, Gustav Refer Ebbesen, Rasmus Vels Pedersen og Victor Kragh. 

Inden sommer afsluttede de deres bachelorprojekt omhandlende ”Endnu en vindmøllekontrovers, Turbulens i Vindmøllernes Rige”.

De tre kommer med et spændende oplæg om, hvordan vindmøllekontroverser opstår, og hvordan de umuliggør opsætning af vindmøller. De har samtidig perspektiver på, hvor man lykkedes med tilslutning til vindmøller.

Begivenhed på Facebook: Hvorfor kommer vindmøller i modvind?

 

Byrådsmedlem Susanne Gustenhoff forklarer: 

I Enhedslisten vil vi gerne invitere til et par timer, hvor vi hører på forskning i 

betingelserne for at arbejde for grøn omstilling, her med særligt fokus på vindmøllerne. Danmark er i gang med fremgang i sin grønne omstilling, og nationalt har vi politisk erklærede mål, om at reducere den danske udledning af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Det er svært at komme uden om eks. vindenergi som en afgørende faktor i kampen for at mindske klimaforandringer. Men der er helt klart nogle ulemper, som vi endnu ikke har svaret på. Derfor er det vigtigt at sikre folkelig opbakning.

Kom og vær med til at debattere vindenergi i Enhedslistens nye lokaler i Møllergade 87.