Bevar og vedligehold snedkeribygningen på Frederiksø

Enhedslisten rejser forslag om, at snedkeribygningen yderst på spidsen af Frederiksø skal bevares, og derfor bør vedligeholdes bedre. Enhedslisten lægger op til, at der skiftes til vinduer, som passer til bygningens oprindelige udseende.  Forslaget rejses i Teknik- og Erhvervsudvalget 4. februar.

Jesper Kiel, som sidder i udvalget for Enhedslisten forklarer:

Der har været en opfattelse i kommunen af, at bygningen ikke var værd at bevare, det har betydet at man kun vedligeholder det mest nødvendige. Det er synd, fordi bygningen mere og mere bærer præg at midlertidige og billigst mulige løsninger. Jeg synes vi skal tænke lidt mere langsigtet, så bygningen vedligeholdes bedre, så at vi bevarer bygning og bringer den tættere på sit oprindelige udtryk.

 

Snedkeribygningen på Frederiksø i 1975, hvor en del af de oprindelige vinduer stadig var bevaret. Foto: Finn Johannessen, www.finn-j.dk

 

Enhedslisten har følgende på dagsordenen i TEU 4. februar 2021

Bevarende vedligeholdelse af Snedkeriet

Der en nu indgået lejekontrakter med en række aktører i bygningen Snedkeriet på Frederiksøen. Der sker løbende en nødtørftig vedligeholdelse, som sikrer at bygningen er lovlig, men der sker ikke en vedligeholdelse, som kan sikre bygningen på lang sigt og bygningens udtryk bærer præg af midlertidige løsninger.  Samtidigt er kajarealet i fuld gang  med at blive opgraderet, derfor er det oplagt at bygningen fremtidssikres og sikres et udseende, som passer bedre til den oprindelige arkitektur.

Der har hidtil været rejst tvivl om bygningen skal bevares og derfor har der ikke været taget hånd om bygningens udseende eller langsigtede tilstand. 

 

En af bygningens lejere: Kristian Hansen har fremsendt et forslag til byrådet om at sætte nye vinduer i bygningen, som bedre matcher bygningens oprindelige udtryk. Se tegning:

Tegning fra Kristian Hansen – Center for Maritim Arkitektur

Enhedslisten mener at bygningen bør bevares, og i en eller anden grad føres tilbage til sit oprindelige udtryk for dermed  at være en del af havnens fortælling. Vedligeholdelse af bygningen bør derfor i højere grad være langsigtet og tage hensyn til bygningens udtryk, samtidigt med, at man sikrer ejendommens nuværende brug.

Enhedslisten foreslår:

  • Udvalget tilkendegiver at man ønsker bygningen bevaret.
  • Administrationen redegør for i hvilket omfang man planlægger at gennemføre vedligeholdelse af  bygningens klimaskærm.
  • Administrationen udarbejder overslag for en langsigtet vedligeholdelse, hvori en udskiftning af vinduerne til noget der kunne matche bygningens oprindelige udtryk, således at det kan indgå i budgetforhandlingerne.
  • Administrationen indgår i dialog med bygnings lejere om en plan for langsigtet vedligeholdelse og om at sikre bygningens udtryk.

 

Bilag
Oplæg til nye vinduer til Snedkerier af Kristian Hansen

https://drive.google.com/file/d/17ttAu3c3EOUX_MR5Dcr3SzG9MqA6RRpQ/view

 

Foto af bygningen fra 1975
http://finn-j.dk/kroeniken/svendborg/havn/91.html