Kronik i Fyns Amts Avis 20. Juli 2021
Hvad er den rigtige løsning for 5762-området, hvor borgerne og kommunen skal tage stilling et projekt med fjernvarme i Ollerup, Vester Skerninge og Ulbølle? Er det at etablere et helt nyt fjernvarmeområde, eller at borgerne enkeltvis eller i mindre foreninger opvarmer husene med varmepumper? Hvad giver den bedste økonomi for borgerne, og hvad er bedst for klima og miljø? Det er ikke helt nemme spørgsmål at svare på.
Af Jesper Kiel medlem af Kommunalbestyrelsen, Økonomiudvalget samt Teknik og Erhvervsudvalget for Enhedslisten
Fjernvarmen er i dag trængt af liberalisering fra EU’s side (og det er ikke med Enhedslistens gode vilje), og samtidigt er individuelle varmepumper i dag så billige og støjsvage, at mange vil kunne få billigere varme fra deres egen varmepumpe, end fra et gennemsnitligt fjernvarmeselskab.
Arne Ebsen fra SF undrer sig over, at Enhedslisten ikke ukritisk har støttet det borgerdrevne fjernvarmeprojekt i 5762. Det har da bestemt også krævet en række overvejelser, da vi som udgangspunkt gerne vil bakke om de ønsker, man har lokalt.
Varme skal i fremtiden produceres fra grøn el, enten til et fjernvarmenet og eller lokalt med varmepumper på de enkelte huse.
Men er det en god idé at vælge fjernvarme i et område, hvor der skal investeres mange penge og en del af klodens ressourcer i at lave et helt nyt fjernvarmenet? Det er ikke helt åbenlyst længere. Den simple årsag er, at vi allerede har et kollektivt distributionsnet til el, som har et relativt lille tab ved at transportere strøm rundt. Der vil ganske simpelt være et meget større tab ved at transportere varmt vand rundt i 5762-området end ved at transportere strøm rundt. Der vil være et varmetab på mellem 10-20 % i et fjernvarmenet, jo længere der er mellem husene – jo større tab.
Rent miljømæssigt vil varmepumper ved de enkelte huse i 5762-området være den bedste løsning, da tabet er mindre. Omvendt kan der være huse, hvor det ikke er nemt at finde en god placering til varmepumpen, det taler så til fordel for fjernvarme.
I gamle dage var det simpelt at bakke op om fjernvarme. El var noget, man producerede ved at fyre med kul, og affald var noget man brændte af. Begge dele kunne levere billig varme, som ellers bare gik til spilde. Man kunne også udlægge et område til fjernvarme, så skulle man tilslutte sig, og man kunne ikke komme ud af fjernvarmen. Derfor var det sikkert at låne penge til, og kommunen kunne med sindsro give kommunegaranti. De tider er forbi.
EU har gennemtvunget, at kommunen skal pålægge en garantiprovision, så lånerenten kommer op på markedsniveau. Kommunen har spurgt både revision og Danske Bank om markedsniveauet, og derfor skal vi tage en garantiprovision på 3%. Danske Bank gjorde dog opmærksom på, at de ikke ønskede at give et sådant lån.
Samtidigt har EU også fastlagt forbrugerbeskyttelsesregler, så man efter 5 måneder med fjernvarme kan melde sig ud med en måneds varsel, uden at skulle hæfte for gælden, som vil være omkring 200.000 pr husstand. Dermed er der en risiko for, at forbrugerne trækker sig fra projektet, hvis projektets beregninger viser sig at have været for optimistiske, og varmeprisen ikke lever op til løfterne.
Det kan være anlægsprisen, der stiger på grund af en overophedet byggebranche, eller at ledningstabet er større end beregnet osv. Et helt konkret eksempel på noget, som nemt kan gå galt, er igen garantiprovisionen. Folkene bag projektet har lagt ind i beregningerne, at garantiprovisionen falder fra 3% til 1% efter det første år. Det er en forudsætning, som ikke er godkendt af Svendborg Kommune. Vi har godkendt, at garantiprovisionen skal genberegnes, men med de nyeste vurderinger af EU’s regler for forbrugerbeskyttelse, så har man fjernet sikkerhedsnettet. Andelshaverne i fjernvarmen hæfter alene med de 3000 kr i andelsindskud. Dermed vil banker og revisor nok vurdere, at lånet fortsat er risikabelt, og at man derfor skal fastholde en høj garantiprovision. Hvis det sker, så vil det øge prisen for en gennemsnitlig forbruger i området med ca. 4000 kr om året.
Bjørnetjeneste?
Vi kan med en ukritisk godkendelse af projektet risikere at gøre borgerne en bjørnetjeneste. Det ligner en tjeneste, men ender med at være det modsatte. Hvis forudsætningerne er for optimistiske, så risikerer vi en situation, hvor for få går med i fjernvarmen til at starte med, folk begynder at melder sig ud, prisen stiger yderligere osv. I værste fald så ender vi med, at nogle forbrugere skal betale dyrt for fjernvarmen, samtidigt med at de må høre på naboens varmepumpe, som leverer billigere varme, indtil alle trækker sig fra fjernvarmen og kommunen sidder med regningen på 100 mio kr – det meste af kommunens likviditet.
Derfor har vi i kommunalbestyrelsen bedt om, at der skabes større økonomiske sikkerhed om fjernvarmeprojektet. Som det er nu, har man kunnet blive andelshaver for kun 3000 kr og slippe for at betale tilslutingsbidrag, hvis man meldte sig ind hurtigt. Til sammenligning så betaler man 3500 kr for en andel og 31500 kr i tilslutningsbidrag for et almindeligt parcelhus hos Svendborg Fjernvarme. Samtidigt har Svendborg Fjernvarme 10000 faste kunder, hvor de færreste har et alternativ til fjernvarme.
Hvis et fjernvarmeprojekt skal være realistisk i 5762-området, så må forbrugerne på den den ene eller anden måde binde sig, ellers er projektet ikke økonomisk forsvarligt. Der bør også være stor opbakning lokalt, der bør være et flertal af husstandene, som melder sig til fra starten. Den opgave har vi nu givet lokalsamfundet. Det er vigtigt, at der snart kommer en afklaring. De seneste 6 års ventetid har udsat den grønne omstilling. Hvis ikke der kan etableres økonomisk og miljømæssigt bæredygtig fjernvarme, så skal vi have ophævet fjernvarmeområdet, så borgerne ikke som nu afskæres fra at søge puljer til omlægning fra olie og gas til varmepumper.
