Bevar akutfunktionen på Svendborg Sygehus

Enhedslisten Svendborg mener, at det var en meget dårlig beslutning, der blev taget, da man besluttede at nedlægge akut funktionen på Svendborg sygehus, når Nyt OUH i Odense står klar.

  • Malene Kallan og Ib Knudsen Kommunalvalgskandidater fra Enhedslisten Svendborg

Det er ikke kun med til at skabe utryghed i Svendborg kommune, men i hele det sydfynske område. Der bliver, og det kommer til at føles meget langt fra Bagenkop og Ærø, når de skal helt til Odense for at komme på sygehus.

Da det ikke er en beslutning Svendborg kommune selv kan omstøde, havde Enhedslisten Svendborg mandag d. 01.11.21 inviteret Mai Villadsen og Viktoria Velasquez begge folketingsmedlemmer fra Enhedslisten og Mathilde Vinter som stiller op for Enhedslisten her i Svendborg, til en dialog om den forestående lukning af akutfunktionen i Svendborg og den frygt det skaber i befolkningen. Alle tre havde stor forståelse for den usikkerhed det kan give befolkningen på hele Sydfyn og ørene. Vi aftalte derfor at Viktoria ville rejse spørgsmålet over for sundhedsministeren i denne uge. Han har imidlertid aflyst spørgetimen i denne uge, men det vil ikke afholde Enhedslisten både i Folketinget og lokalt for at kæmpe videre for at bevare akutfunktionen på Svendborg sygehus.