Multiarena kommer til at koste på velfærd, miljø og trafiksikkerhed

 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, at erhvervsfolk betaler hele gildet for ny arena og at kommunen ikke skal have en krone op at lommen. Det er heller ikke rigtigt. Kommunen kommer til at skære 2 mio. kr. på velfærd, miljø eller kultur for at betale til driften og andre anlægsudgifter vil bliver udskudt fordi kommunen skal deponere et millionbeløb.

Af Jesper Kiel, gruppeforperson for Enhedslisten i Svendborg kommunalbestyrelse

Det er ikke rigtigt når borgmester Bo Hansen siger at vi får arenaen “uden at tage en krone op af lommen”. Han anslår sådan set også selv, at kommunen skal slippe to mio. kr. årligt til drift af hallen. Da kommunen umiddelbart står overfor besparelser på omkring 30 mio. kr., så vil der yderligere skulle spares 2 mio. kr. for at finansiere driften af hallen.

faa.dk: Gigantisk arena på vej i Svendborg: Erhvervsfolk betaler hele gildet

Dertil kommer at kommunen skal deponere et beløb svarende til det lejedes værdi. Når kommunen betaler 2. mio. kr årligt for at leje hallen, så skal man deponere et beløb, som svarer til at man selv skulle bygge noget med samme lejeværdi. Det bliver ikke det fulde beløb på 60 mio. kr. men måske 10-20 mio. kr. De penge i kommunekassen vil ikke kunne regnes med i likviditeten og da den allerede er presset, så vil andre anlægsopgaver skulle udskydes. Det kan betyde, at de planlagte cykelstiprojekter blive udskudt.

Samtidigt øger vi også kommunen CO2-udslip når vi udvider med mere halkapacitet. Der er behov for at der komme en grøn vinkel på projektet. Hvilke materialer bygge der med? Kommer der solceller på taget?