Mere bekymring end begejstring over fortsat affaldsforbrænding i Svendborg

eg nok mere bekymret end begejstret for, at Svendborg Fjernvarme køber Svendborg Kraftvarme og fortsætter afbrændingen af affald i nogle år endnu.

  • Af Jesper Kiel (EL),  forperson for Teknik og Miljøudvalget

Der er flere grunde til bekymringen:

🔥  Værket kommer næppe til at brænde lokalt affald. Alt affald skal i udbud og Fjernvarme Fyn har som udgangspunkt vundet alt restaffaldet fra de fynske kommuner (bortset fra Middelfart). Under alle omstændigheder udgør affaldet fra Svendborg husholdinger i dag kun omkring 20% af Kraftvarmens nødvendige affaldsbehov.

🚛 Så affaldet kan meget vel komme fra Tyskland og Italien, og der vil være stor usikkerhed om man kan få nok affald og tilstrækkeligt gode priser for at brænde det af. Det vil undergrave at man i stedet vælger at sortere affaldet og sikre genanvendelse.

☀️ På kort sigt forhindrer kraftvarmen, at fjernvarmens varmepumpe kan køre i sommerhalvåret. Så når solen skinner og varmepumpen kunne producere grøn og billig fjernvarme fra solcellestrøm, så står den stille….

🛢️ Det vil ikke være en mirakelkur til at flytte en masse husstande væk fra fossilt brændsel i fyringssæsonen. På en vinterdag som i dag, så bruger de nuværende fjernvarmekunder al varmen fra kraftvarmen og varmepumpen (ca. 50/50) – så yderligere fjernvarmekunder ville få deres huse varmet op med naturgas eller olie på de tidspunkter.

💸For Svendborg Kommune er det en tvivlsom forretning. Vi sælger for 12 mio. kr, de ender i et holdingselskab, hvor vi ikke kan flytte dem til kommunekassen uden at slippe 60% til staten. Samtidigt vil Fjernvarmen have kommunegaranti til at låne pengene, hvilket fører til deponering af 12 mio. kr i kommunekassen – altså 12 mio. lavere likviditet og da den er lav, så skal vi droppe nogle nogle anlægsudgifter. fx. til fx trafiksikkerhed.

💰 Svendborg Fjernvarme kan muligvis få økonomisk fordel af værket, men der er ingen garanti. Det vil kræve at der er høje el-priser (værket tjener de gode penge, når der produceres strøm) og det kræver at man kan skaffe aftaler med gode priser for at brænde affald. Det kan være en gevinst og det kan være en hæmsko – det vil tiden vise.

🤞Opgaven bliver nu at få lagt en god plan for udrulning af grøn fjernvarme. Det vil kræver en eller flere store varmepumper helst direkte koblet op til solceller og vindmøller og så kan vi lukke affaldsforbrændingen hurtigst muligt. Medarbejderne på værket skal der nok blive brug for i hele denne omstilling.