Spørgetid om forringelser for handicaphjælpere

Skjulte forringelser for handicaphjælpere

Kommunen har under dække af en opdatering af en håndbog gennemført omfattende forringelser af arbejdsvilkår for handicaphjælpere og dermed gjort det sværere at få hjælpere til mennesker med handicap.

Af Johan Weltzin Kristensen, stedfortræder i kommunalbestyrelsen for Enhedslisten

BPA er den ordning hvor folk med handicap kan få tilskud til at ansætte hjælpere. Dvs. Kommunen betaler, men personen med handicap står for ansættelse, koordinering mv. Af hjælpere.Det er derfor et gråzone da ansvarsfordelingen er lidt mudret. Kommunen betaler, men personen med handicap står som arbejdsgiver. Området har været vejledende reguleret i BPA-håndbogen. For godt et år siden rettede FOA (fagforening for bl.a. handicaphjælpere) henvendelse til kommunen for at få igangsat en proces for revidering af BPA-håndbogen, således at div. Uklarheder kunne blive defineret og klarere rammer for praksis.

Da kommunen 9 måneder efter vendte tilbage med en opdateret udgave, var der ændringer der resulterer i forringede løn- og ansættelsesvilkår for handicaphjælperne. 6. feriuge er fjernet, beklædningstillæg, seniorordninger mm., men også forringelser og usikkerheder ift. Den enkelte BPA brugers adgang til hjælpere ifm. Indlæggelser, og mulighed for at bevare folk ansat.

Enhedslisten stemte ja til at spare 150.000 på området ved “ikke borgernære effektiviseringer”. Dette er blevet udmøntet. Revideringen af BPA-håndbogen er nedskæringer for yderligere 5-600.000 og var ikke en del af budgettet, men i stedet en del af et “generelt ønske om besparelser”.

Vi har at gøre med folk med store udfordringer, der nu får forringet deres adgang til hjælp og støtte. I sidste ende kan regningen ende med at blive meget større, da længerevarende indlæggelser mm.. har en helt andet kostpris. Samtidig vurderes det at hæmmer mulighederne for tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft, på et område der i forvejen er udfordret.

Løn og arbejdsvilkår betyder noget i den sammenhæng, og her er handicaphjælpere nogen af de lavest rangerede. Derfor rammer ændringen skævt både ift. Målgruppen af arbejdsgivere (BPA-brugere) og arbejdstagere (handicaphjælpere).

Hvis det bliver fremtiden for samarbejdspartnere i kommunen, vil det være forståeligt, hvis der bliver holdt igen med ønsker om revidering og præcisering af aftaler, da det pludselig vil kunne resultere i forringede vilkår. Ikke et godt grundlag for sammen at løfte fremtidens velfærdsopgave.

På trods af henvendelser og tilstedeværelse på kommunalbestyrelsesmøder, træffetider mm., så er status at intet er ændret. Der har ikke været opbakning til at tage processen op igen, og lave en ægte revidering i samarbejde, fremfor blot en spareøvelse.
En opfordring herfra til at stå vagt om rettigheder og finde sammen på tværs og sammen stå imod en sparekniv der skærer hos dem der har mindst, fremfor at søge bidrag fra dem har mest.