Stina Sølvberg Thomsen og Johan Weltzin Kristensen

DET med småt: Er det en orientering eller et godkendelsespunkt?

Djævlen ligger som sagt i detaljen. Hvis noget står i et udvalgs dagsorden som en orientering, kan du blot
tage det til efterretning. Hvis den står som et andet selvstændigt ”godkendelses-punkt”, kan du få markeret
partiets holdning til emnet.

Af Bendt Larsen, bestyrelsesmedlem for Enhedslisten

Dette er en lidt ældre sag fra juni 2023, men den gælder til alle tider.
Her er, hvad Stina (som på dette tidspunkt repræsenterede Enhedslisten i Borger- og Arbejdsmarkeds-
Udvalget) skrev efter udvalgsmødet til os i baggrundsgruppen.

”Punkt syv: Målsætninger for beskæftigelsesindsatsen og indsatsplan til orientering: 
Den fik jeg under godkendelse af dagsordenen, ændret fra en orientering, til et godkendelses- punkt.
Under punktet kunne jeg ikke godkende målsætningen, og fik en mindretalsudtalelse.

Mindretalsudtalelse:
Enhedslisten kan ikke godkende målsætningen for beskæftigelsesindsatsen 2023, da vi ikke mener, at der
skal være et særligt fokus på at fremme nytteindsatsen, som vi sidestiller med social dumping.
Vi mener, at fokus skal være på at fremme uddannelse, vejledning og ordinære timer, og at varetagelse af
opgaver på velfærdsområdet hører under overenskomstmæssige forhold.”