Svendborg: Fyns amtsavis har en udmærket artikel lørdag den 23 november, som beskriver de aftaler, der lavet mellem Dorthe Ullemose, administrationen, borgmesteren og Dansk socialrådgiverforening.
- Ib Knudsen, Enhedslisten, kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune
Der er fem regler for, hvordan Dorthe Ullemose skal agere i hendes rolle som udvalgsforkvinde i Borger og Arbejdsmarkedudvalget. Regler, som er lavet for at skabe tryghed for medarbejderene primært i Ungekontakten.
Af artiklen fremgår det også, at Dorthe Ullemose ikke kan se sin andel i, at medarbejderene føler sig utrygge. Hun mener ikke, hun har optrådt forkert og har ikke tænkt sig at lave om på den måde, hun agerer på.
Af artiklen fremgår det også, at Dorthe Ullemose ud over at være udvalgsforkvinde, har nogle ansættelser i ungekontakten, hvilket også er med til at skabe utryghed for personalet. Jeg synes, at det meget er meget problematisk, at udvalgsforkvinden på den ene side accepterer nogle “spilleregler”, men samtidig giver udtryk overfor avisen, at hun ikke gør noget forkert og ikke har tænkt sig at lave om på den måde, hun agerer på.
I samme avis spørger journalisten borgmester Bo Hansen om en kommentar til de samarbejdsvanskeligheder, som der er mellem Dorthe Ullemose og medarbejderene, men det har han ikke nogen kommentar til. Det skal dog siges, at han ser så alvorligt på det, at han har flyttet sig selv og kommunaldirektøren tæt på udvalget.
Faa.dk: Tavse chefer i Ullemose-sag: – Jeg kan godt have en mening, men jeg kan ikke dele den
Men når borgmesteren ikke har nogen kommentar, kan man så gå ud fra, at borgmesteren er tryg ved den måde, Dorthe Ullemose agerer over for personale og borgere.