Socialistisk 1. maj fest i Svendborg

Traditionen tro arrangeres der socialistisk 1.maj fest efter LO´s ligeså traditionsrige markering af dagen i Krøyers Have.Festen foregår i Harmonien/Harders, Møllergade 36. Det er Enhedslisten og Socialistisk Ungdoms Front der arrangerer under parolerne: ”Solidaritet med Velfærdens Helte” og ” Intet menneske er illegalt”. De knytter an dels til den truende konflikt på det offentlige arbejsmarked, dels til presset på flygtninge og indvandrere i Danmark. Der er brug for solidaritet begge steder.

I år er det Rose Bach Christiansen fra SUF Svendborg, Rune Lund, MF for Enhedslisten og Susanne Gustenhoff, byrådsmedlem for enhedslisten og fællestillidsmand for BUPL, der taler. Undervejs kan du for en billig penge spise lækker vegansk og vegetarisk mad fra Øko Cafeteriet

Aftenen slutter med musik med Stenholm&Djurhuus. De to er bevæbnet med Hammondorgel og trommer á la Hansson og Karlsson og andre fra ’60’erne og ’70’erne. Stenholm&Djurhuus er inspireret af deres repertoire. Det er blandet med omskrevne folkemelodier og egne numre. 100% underholdningsgaranti!

Alle er velkomne

 

Se mere om vores egen, LOs og FOAs 1.maj: