Stina Sølvberg Thomsen, byrådskandidat for Enhedslisten Svendborg

Stina Sølvberg Thomsen KV17

Navn: Stina Sølvberg Thomsen
Alder på valgdagen: 33 år
Politiske fokuspunkter: Mit helt store hjertebarn er arbejdet med socialt udsatte, navnligt stofbrugerne. Jeg ser denne gruppe borgere som den mest forsømte og udskammede borgergruppe i hele vores sundhedsvæsen. Jeg vil, i og udenfor lokalpolitik, altid kæmpe for bedre forhold og rettigheder til disse borgere. Heriblandt stofindtagelsesrum, mindre stigmatisering og mere selvstændighed på behandlingsområdet.

Til dagligt arbejder jeg som primærsygeplejerske i Svendborgs demenslandsby, hvor der bor 122 borgere. Det er et dejligt men travlt arbejde, hvor man må tage mange svære og selvstændige beslutninger.
Jeg har udover sygeplejerskeuddannelsen, uddannet mig til sosu-hjælper og sosu-assistent. Så jeg har igennem mange år oplevet, hvordan ældreplejen er blevet mere og mere kompleks, samtidig med at velfærden er blevet mere og mere udhulet. Det interesserer mig derfor meget, at vi i Enhedslisten arbejder for den fælles velfærd. At vi arbejder for at få en ordentlig grundnormering til at varetage behov hos vores ældre generationer.

Min fritid bruger jeg med min kæreste og 18 mdr. gamle søn.

Det mener jeg om ældreområdet:

” Enhedslisten siger som udgangspunkt ØG GRUNDNORMERINGEN.!
Vi kan have mange gode intentioner og ideer med ældreplejen, men uden en ordentlig normering vil vi ikke lykkes. Gåture, kompetenceløft, økologisk hjemmelavet mad i køkkenerne og tid til nærvær. Det er alt sammen noget, der fordrer livskvalitet for vores ældre borgere, men uden en ordentlig normering kan vi kigge langt efter disse kvalitets øgende tiltag.
Vi har spurgt borgere, pårørende og personale, og svaret er som oftest: “mere tid med personalet”. Det koster noget at øge grundnormeringen, men Enhedslisten mener, at det er en nødvendig post at prioritere.”

Links til pressefoto:
Stina Sølvberg Thomsen Ø-baggrund
Stina Sølvberg Thomsen Ø-baggrund2
Stina Sølvberg Thomsen hvid baggrund
Stina Sølvberg Thomsen murstensbaggrund