Godt seniorliv til alle – Mød os på Torvet i Svendborg

Hvornår

26/01/2019    
10:30 - 12:30

Hvor

Torvet i Svendborg
Torvet, Svendborg, 5700
Indlæser kort...

Enhedslisten vil have stoppet den planlagte stigning i pensionsalderen, hvor en tømrerlærling, som starter i dag kan se frem til at gå på pension i en alder af 74 år.  Samtidigt skal det sikres at nedslidte selv kan vælge at trappe værdigt ud af arbejdslivet. Derfor skal alle have ret til at stoppe med at arbejde efter 40 år på arbejdsmarkedet. Det skal sikre at de mange, som kommer tidligt på arbejdsmarkedet og har et nedslidende arbejdsliv kan stoppe tidligere.

Vi er glade for at Socialdemokratiet nu endelig er kommet på banen med et forslag om mulighed for at en tidligere tilbagetrækning. Det er dog uklart, hvem der kan få glæde af det. Er det efter 40 eller 45 år på arbejdsmarkedet og skal pensionsalderen bare forsætte med at stige?

Mød os på Torvet i Svendborg og hør mere om Enhedslistens forslag til “Godt seniorliv til alle”.

Vi er på torvet fra 10.30-12.30 lørdag 26/1 2019 – Vi har varm kaffe og te med – kig forbi og få en snak med den lokale folketingskandidat Jesper Kiel. Facebook: Jesper Kiel – Enhedslisten

Godt seniorliv til alle