Her følger kontaktperson Emil Thirup-Sorknæs’ 1. maj-tale 2021, for dem, som ikke har mulighed for at deltage i arrangementet i Møllergade.
“Kære alle sammen
Glædelige første maj!
Sidste år stod jeg på denne dato og talte om Coronakrisen. Dengang var krisen stadig forholdsvis ny – for nogen nærmest en slags kærkomment afbræk i en hektisk hverdag – og mange af os havde en forventning om, at den nok ville forsvinde relativt hurtigt igen.
Det var dog åbenlyst at krisen havde stor betydning for mange mennesker, og at de økonomiske følger ville være uoverskuelige.
Men jeg beskrev også, hvordan de fleste store kriser igennem historien har været med til at udligne forskellene på rig og fattig i vores samfund. Mit håb var, at Coronakrisen også kunne medvirke til en øget lighed i samfundet. En slags genstart af den sociale og samfundsmæssige kontrakt i Danmark, hvor vi igen husker hinanden og os selv på, at vi ikke kan alene selv, at vi er afhængige af hinanden og at vi alle sammen får det bedre, når vi løser udfordringerne i fællesskab, og sikrer at ingen bliver hægtet af!
Kort sagt at vores samfund er bygget på, og kun fungerer ved, solidaritet.
Jeg tror vores samfund har brug for at blive husket på dette faktum, og jeg håbede at Corona måske kunne hjælpe os med det.
Som det i øvrigt ellers sjældent sker, viser det sig, at jeg var alt for positiv.
Coronakrisen har i ekstrem grad vist os, at dem som har det godt – dem som har faste, gerne offentlige, skrivebordsjobs, ejerboliger og måske endda nogle kroner stående i aktier – de (eller vi, for det er ikke nogen hemmelighed, at jeg selv er privilegeret nok til at tilhøre denne gruppe) er det seneste år stukket endnu mere af fra de andre. Fra den anden halvdel, eller rettere fra de øvrige 85%, – og især fra arbejderklassen, den lavere middelklasse og de 19% af befolkningen som allerede inden Corona levede på kanten af arbejdsmarkedet og dermed, i nogen grad, på kanten af samfundet.
Denne udvikling udgør ikke bare et menneskeligt problem. Den udgør et demokratisk problem, som jeg mener, truer hele den måde vi har bygget vores samfund op på!
Det er ikke problemer direkte afledt af Coronakrisen, men det er problemer som er blevet forstærket af krisen. Og det er – naturligvis, fristes man til at sige – problemer, som vi i Enhedslisten er et af de eneste partier, som rent faktisk tør tale højt om, og foreslå reelle, fungerende løsninger på.
For nylig udkom bogen “Rige børn leger bedst.” Den har jeg – næsten – læst over den sidste halvanden uges tid. Bogen er et billede af vores samfund, og zoomer netop ind på de problemer, som den øgede ulighed bringer med sig.
Ulighed er som nævnt et menneskeligt og demokratisk problem – men det er – undskyld mit franske – fandme også et etisk problem. Som jeg også var inde på sidste år, så lever vi i en verden, hvor vi har VALGT – for det er et kollektivt valg, vi har gjort – at nogle mennesker må dø af sult, mens andre æder sig selv ihjel. Og – som vi her i Svendborg skal tale om på vores medlemsmøde senere i maj – så har vi også valgt at acceptere, at de rigeste klasser lever længere, og med færre sygdomme end de fattigste klasser i Danmark.
Men i bogen Rige Børn Leger Bedst, viser forfatterne også, hvorfor det er et demokratisk problem, at uligheden stiger i disse år. Og ikke mindst hvorfor det kan have en katastrofal selvforstærkende effekt.
Vi samler os nemlig i hidtil uset grad, med de mennesker, vi ligner mest. Det vil sige at folk som mig, der tilhører den højere middelklasse, jeg bosætter mig de samme steder, som andre af den type. Andre folk, med en lavere indkomst, eller måske slet ingen indkomst, klumper sig også sammen – ofte af nød, fordi boligmarkedet er ekstremt skævvridende.
Det er en katastrofe for sammenhængskraften i et samfund. For vi glemmer hvordan andre mennesker ser ud, og vi mister fuldstændig indsigten i deres forhold. Vores empati skrumper simpelthen!
Når fine folk sidder på Christiansborg eller i DR’s studier og slet ikke kan forestille sig, at der findes mennesker i Danmark, der ikke har råd til at få synet bilen, at tage en tur i Operaen eller for den sags skyld har råd til at købe en lejlighed til deres børn, så har vi et stort problem. For det er altså disse fine folk, der bestemmer, laver lovene og styrer retningen for vores land.
Men 60% af Danmarks befolkning hører stadig til i arbejderklassen eller på kanten af arbejdsmarkedet! Det er ikke en lille, marginaliseret gruppe – det er en stor marginaliseret gruppe!
Og de gider snart ikke finde sig i mere.
Det er den udvikling vi har set i Frankrig, Storbritannien og USA, men der har altså også været klare ansatser til det i Danmark. Ikke mindst Folketingsvalget i 2015, hvor Dansk Folkeparti blev det næststørste parti på landsplan. Men da vi gik til valg i 2019 var der også flere ekstremistiske og ekstremt splittende partier, som klarede sig bekymrende godt.
Og opsplitningen er netop kernen. Når vi ikke længere ser andre mennesker, end dem, der ligner os selv, så glemmer vi, at de eksisterer. Og så bliver vi os selv nok.
Pointen er, at opsplitning er opskriften på et dysfunktionelt klassesamfund.
Vi har med andre ord brug for ændringer – og de kan kun være politiske. Jeg mener, at vi i Enhedslisten har forpligtet os til at være bannerfører for disse ændringer.
Udviklingen med rigmandsenklaver er størst i København og Aarhus. Faktisk ER både Aarhus og København rigmandsenklaver. Det er ikke længere muligt for en helt almindelig lønmodtagerfamilie at købe et hus eller en lejlighed.
Denne udvikling ser vi også begyndende tendenser til i Svendborg. Svendborg er på mange måder en rig by, og her bor mange vellønnede mennesker samt en stor gruppe kulturmennesker.
Men også her klumper vi os sammen, og også her er huspriserne på vej mod et niveau, hvor almindelige mennesker har svært ved at følge med – særligt i områder som Rantzausminde, Christiansminde og centrale dele af byen. Vi skal simpelthen stille krav til de mange pengemænd, som gerne vil bygge i Svendborg om, at de også bygger boliger til almindelige mennesker!
For opsplitningen betyder blandt andet, at vi de seneste år, har set en massiv, negativ retorik om forskellene mellem de gamle landkommuner og byen Svendborg. En dem-mod-os-retorik som jeg er bange for truer sammenhængskraften, og kan være et af tegnene på, at vi bevæger os i en forkert retning.
Det går simpelthen ikke! Så stor er Svendborg Kommune altså heller ikke. Vi må og skal kunne tale sammen på en ordentlig måde!
Det er bydende nødvendigt, at vi finder ud af, hvordan vi indretter os på en måde, så vi alle sammen – men i særdeleshed de, i dag, dårligt stillede – får større overskud til at deltage i den demokratiske debat, så vi ikke kan spises af med populistiske budskaber og falske modsætninger – som for eksempel dem vi ser fremført af blandt andre Venstre her i Svendborg.
Jeg tror faktisk vi kan ændre rigtig meget – og det mest opmuntrende er, at det helt sikkert ikke er for sent.
Men det sker ikke af sig selv, og det er helt sikkert, at eliten ikke automatisk husker, at sygeplejersken, SOSU-hjælperen, skraldemanden, kassemedarbejderen og alle de andre, som får vores samfund til at fungere, skal have del i goderne.
Men så er det den onde-skisme heldigt, at vi – Enhedslisten – er her. For det er måske vores allervigtigste rolle og opgave, at blive ved med at huske eliten på dette faktum.
Vi skal konstant slå fast, at ulighed ikke kommer af sig selv, men at den heller ikke forsvinder af sig selv.
Vi skal huske vores omverden på, at hvis vi ikke udviser og lever solidaritet, så mister vi sammenhængskraften.
Vi skal holde fast på, at penge ikke er ret – også selvom nogen vil bygge en fin bygning med store lejligheder til velstillede pensionister eller andre med deres på det tørre.
Og så skal vi insistere på, at vi ikke vil acceptere et samfund som er indrettet på en måde, der i udgangspunktet lader nogle mennesker i stikken, mens andre konstant popper champagnepropper.
I Svendborg snakker vi meget om, at leve det gode liv. Efter valget i november, tror jeg vi får endnu bedre muligheder for at sikre, at dette gælder alle borgere i kommunen. Ikke kun de velstillede i byen.
Det bliver et spændende år!
Hav en rigtig god 1. maj”
