Læserbrev i Fyns Amts Avis, 15.februar 2024. Ib Knudsen (Enhedslisten), kommunalbestyrelsesmedlem i Svendborg Kommune.
Er der grund til at være bekymret for de unge mennesker i Svendborg? Er der grund til at diskutere, hvorvidt vi som kommune gør nok for at forebygge, at børn og unge ender i mistrivsel, og om vi kan stille den nødvendige og bedste hjælp til rådighed, når mistrivslen forekommer. Det er store spørgsmål.
Avisen har selv påpeget et stort problem med puff bars og andre nikotinprodukter på vores folkeskoler, og videre ind i ungdomslivet. Det er også det, jeg og andre i udvalget hører, når vi har kontakt med skoler, elever og forældre. Vi er også i udvalget blevet præsenteret for en del datamateriale, som er udarbejdet af Børne- og Undervisningsministeriet, på baggrund af spørgeskemaundersøgelser blandt elever og forældre. Desværre bliver den overordnede konklusion, at det går den forkerte vej i Svendborg.
Fraværet blandt eleverne er stigende, tilfredsheden med skolen er faldende, mistrivslen er stigende. Som ved andre opgørelser ligger den på cirka 15 procent, som mistrives. Ja, jeg synes også, det er godt, at 85 procent trives, men nogle gange er vi nødt til at fokusere på de 15 procent, som mistrives; det er det, som kendetegner et velfærdssamfund.
I Enhedslisten synes vi, der er grund til bekymring, så vi synes, det var godt, at Venstre havde det som et punkt på sidste udvalgsmøde, men det var en svær opgave at løfte. Som det fremgår af forskellige læserbreve og artikler, blev det hurtigt til, at flere med udvalgsformanden i spidsen, bakket op af socialdemokraterne og Dorthe Ullemose, synes, at vi gør så rigeligt, og at det, vi har sat i værk, skal have lov til at virke.
De glemmer lige at fortælle, hvad det er for initiativer og handlinger, der er sat i værk. Jeg synes, det er trist, og at børn og forældre ikke fortjener, at det ender med en gang indholdsløs politikkerævl. Jeg synes, det er en mulighed at samle de forskellige interessenter, som har en større indsigt og viden om, hvordan det står til med trivslen blandt børn og unge.
Jeg synes, det kan være spændende at høre, hvilke tilgange elevråd/ungepanel, forældre/skolebestyrelser, lærer, pædagoger og deres faglige organisationer har. Der er mange flere, man kan inddrage i belysningen af de problematikker og den mistrivsel, der forekommer blandt børn og unge.
