De fattige (kvinder og mænd) ses ikke rigtigt. I TV er de underholdning, med kloge mænd og koner til at fortælle dem, hvordan de kommer ud af gæld, misbrug, sygdom, traumer og arbejdsløshed. Mon det ændrer på den økonomiske ulighed, som vi nærmest inhalerer hver dag?
Det er ren gift for medmenneskelighed, at have for meget, og giftigt for udvikling at have for lidt! De rige (mænd) der taler i mit TV, ser stort set ens ud, mens de taler med sølvtunger om, at det må være en fejl både med skatteunddragelse og skattesnyd, når det nu er opdaget. En kedelig sag, som de egentlig ikke vil være med til.
De fattige (kvinder og mænd) ses ikke rigtigt. I TV er de underholdning, med kloge mænd og koner til at fortælle dem, hvordan de kommer ud af gæld, misbrug, sygdom, traumer og arbejdsløshed. Mon det ændrer på den økonomiske ulighed, som vi nærmest inhalerer hver dag? Som om det er i sin orden, at vilkår er så meget mere lige for de rige end for de andre, som nu er den uheldige og forkerte slags borgere, der med økonomisk pisk skal tilskyndes til at blive rigtige bidragsydere.
Barndommen trækker lange spor af utryghed og lave forventninger på skyggesiden. De rige får altid meget mere af samfundskagen og altid med en forklaring parat om, at det vil give vækst. Forskning og statistik viser, at det gør det også til dem med aktier og dem, der betaler topskat. Det styrker vrede og mistro til autoriteter, som har en sprogbrug, der definerer nogen som tabere og sågar udenfor samfundet. Som om det er en sportskamp eller en krig. Vi lever i et demokratisk fællesskab, ikke blot i et arbejdende fællesskab som Jane Heitmann den 3.4 skriver i Amtsavisen. Lad os tale for at hæve topskatten, arveafgiften og selskabsskatten for at overføre til dem, der mangler og til børnene. På den måde giver vi vores fælles samfund langtidsholdbar dynamik og basis for bæredygtig udvikling!
Marjon Boelskov, Hesselager
Kandidat til KV17 for Enhedslisten
