DF fortsætter uansvarligheden og svigter velfærden

 

Dorthe Ullemose fra Dansk Folkeparti har ved flere lejligheder sagt, at DF var det eneste parti, som stemte imod købet af jorden til Tankfuld. Det er forkert!

Enhedslisten stemte også imod beslutningen. Vi synes vældig godt om tanken med en bæredygtig bydel, men der var fra starten ingen realistisk plan for finansiering, uden at der skulle gennemføres nedskæringer på velfærden. Derfor stemte jeg ikke for forslaget om køb af Tankefuld og den fremlagte finansiering. Enhedslisten er ikke imod Tankefuld-projektet, men jeg stemte imod den hovedløse økonomiske plan, som Lars Erik Hornemann havde fremlagt i sin tid.

Men beslutningen om Tankefuld er jo en gammel historie. I denne valgperiode har DF deltaget i flere økonomisk uansvarlige dispositioner. Dels accepterede DF, at den fine nye vej til Tankefuld blev bygget allerede inden, at området var udbygget. DF stemte også for at bruge 25 mio. kr på Landsstævne i 2021 samtidigt med, at man har stemte for et budget, hvor der lægges op til massive nedskæringer frem mod 2021. Så det er altså uden hold i virkelighed, når DF påstår, at de vil prioritere velfærden, og  at vil føre en mere økonomisk ansvarlig politik.