Tarik Kale, byrådskandidat for Enhedslisten Svendborg

Hvilke velfærdsmigranter taler Dorthe Ullemose om?

Af Tarik Kale, byrådskandidat for Enhedslisten

Dansk Folkeparti har det med at mistænkeliggøre flygtninge, som er del af deres kampagne. Det skal åbenbart, også gøre sig gældende til kommunalvalget i Svendborg.  I sidste uge havde DF indrykket en annonce i lokalavisen, hvor man kalder kalder mennesker, som flygter fra krig og undertrykkelse for velfærdsmigranter. På den måde mistænkeliggør en storsmilende Dorthe Ullemose en hel befolkningsgruppe, for bare at komme til Svendborg for at få integrationsydelse
Det er så negativt, at man vil mistænkeliggøre flygtninge, for så at vinde stemmer. Jeg får helt ondt i hovedet,  som når hovedpinen bare siver ind under øjnene og den mindste lyd bare får hovedet til at eksplodere.
En flygtning er en ‘person, der er TVUNGET til at forlade sit hjemland pga. krig eller politisk eller religiøs forfølgelse’, imens en asylansøger er en person der søger asyl i et land. Størstedelen af dem vi har modtaget i Danmark den seneste tid, kommer typisk fra Syrien, Burma og Eritrea
Når en flygtning kommer til landet, og de får asyl, bliver de sendt ud til kommunerne, som f.eks Svendborg kommune. Hvis vi fra start har en negativ holdning til dem og ser dem som nogen der er kommet herop for at nasse på vores samfund hvilket er det, som jeg forstår på DF-Dorthes udtalelser, så kan det ikke blive til andet et fiasko. Jeg synes ærlig talt, det er svineri at kalde folk som er blevet nødsaget til at flygte for samfundsnassere..
Lægen i Syrien med familie, børn, hus og venner sidder ikke og keder sig og tænker nu vil jeg forlade alt det gode jeg har, for at tage til Danmark og nasse på deres samfund.  Der findes ingen velfærdsmigranter, men vi har fået nogle flygtninge, som rigtig gerne vil arbejde og bidrage til det danske samfund.
Hvis vi ikke anerkender og imødekommer de mennesker, der er flygtet, men i stedet ser dem som et nummer i køen, vil vi aldrig lykkedes med en god integration. Enhedslisten vil have god integration – DF vil bare vinde stemmer med plat mistænkeliggørelse